Årets ord
Årets ord er en kåring af et dansk ord, som har præget et bestemt år. Det blev kåret fra 2006 til 2012 af sprogtidsskriftet Mål og Mæle og dets læsere, og siden 2009 også af programmet Sproglaboratoriet og DR P1's lyttere i samarbejde med Dansk Sprognævn[1] og senere programmet Klog på Sprog. I 2023 kårede sprognævnet sammen med Go' Morgen P3 også Årets Ungeord.[2]
Det er ikke nødvendigvis et nyt, oprindeligt dansk eller et positivt ord. Nogle år er der også blevet kåret et udtryk eller en vending.
Årets ord fra og med 2006 redigér
- ChatGPT (2023).[3]
- Årets Ungeord var rizz.[2]
- Kyiv var årets ord 2022.[4]
- Coronapas var årets ord 2021.[5][6]
- Samfundssind var årets ord 2020.[7]
- Klimatosse var årets ord 2019.[8]
- Hvidvask var årets ord 2018.
- Kvindelandsholdet var årets ord 2017.
- Danskhed var årets ord 2016.
- Flygtningestrømme var årets ord 2015.
- MobilePay var årets ord 2014.
- Årets ghettodanske ord: Shabab/shababe (ven/veninde).
- Årets skønne ord: Søstjernemel.
- Årets vending: På den lange bane
- Undskyld var årets ord 2013.
- Stenalderkost var årets ord 2012.
- Arabisk forår var årets ord 2011.
- Vuvuzela var årets ord 2010.
- Lømmelpakke var årets ord 2009.[9]
- Udlændingeservice var årets ord 2008.
- Årets udtryk var Ritts billige boliger (se Mål og Mæle 1/2009).
- Klimaministerium var årets ord 2007.
- Årets udtryk var varme hænder (se Mål og Mæle 1/2008).
- Ommer var årets ord 2006.
Andre bemærkelsesværdige ord fra 2006 inkluderer: boligboble, Muhammed-tegning, sammenhængskraft, kulturkamp, fugleinfluenza, behandlingsgaranti, mikrobryggeri, gratisavis, indebrændt, friværdi, podcast, überseksuel, polonium-210.
Historie redigér
Mål og Mæle afholdt den første kåring af årets danske ord i 2006 efter inspiration fra de tysktalende lande, som i flere år havde haft kåringer af årets tyske, østrigske og schweiziske ord eller udtryk. Dette foregik ved at folk kunne indsende forslag til Mål og Mæle.[10] Traditionen i Tyskland går helt tilbage til 1971. I mellemtiden har ord som Holocaust (1979) fra tv-serien med samme navn, Tschernobyl (1986), Aids (1987) og Millennium (1999) været årets tyske ord.[11]
I 2009 begyndte Mål og Mæle at samarbejde med P1-programmet Sproglaboratoriet om kåringen, hvilket indledte brugen af et dommerpanel.[9]
Referencer redigér
- ^ Kirchmeier, S. (2017) Årets ord 2016. Nyt fra Sprognævnet 2017 1: 3-7. Dansk Sprognævn. Hentet 27. oktober 2022.
- ^ a b "'Rizz' er kåret til Årets Ungeord 2023". dsn.dk. Hentet 2023-12-23.
- ^ "ChatGPT er kåret til årets ord 2023". dsn.dk. Hentet 2023-12-08.
- ^ "'Kyiv' er kåret til årets ord 2022". dsn.dk. Dansk Sprognævn. Hentet 18. december 2022.
- ^ Årets ord 2021 er fundet. sproget.dk, 17. december 2021. Hentet 27. oktober 2022.
- ^ Coronapas er kåret som årets ord i Danmark, tv2.dk, 17.12.2021
- ^ 'Samfundssind' og 'corona' er årets ord og årets tegn 2020. sproget.dk, 18. december 2020. Hentet 27. oktober 2022.
- ^ Årets ord 2019 er 'klimatosse'. sproget.dk, 16. december 2019. Hentet 27. oktober 2022.
- ^ a b Farøe, Ken; Elbro, Carsten (2010). "Årets ord og udtryk 2009" (PDF). Mål og Mæle. 33 (1): 31-32. Hentet 28. december 2023.
- ^ "Årets ord" (PDF). Mål og Mæle. 29 (3): 11. 2006. Hentet 28. december 2023.
- ^ Jochen A. Bär (Hrsg.): Von „aufmüpfig“ bis „Teuro“. Die „Wörter der Jahre“ 1971–2002. Dudenverlag, Mannheim / Leipzig / Wien / Zürich (Thema Deutsch 4), 2003, ISBN 3-411-04201-X.
Eksterne kilder/henvisninger redigér
- Årets ord 2014
- Sabine Kirchmeier. “Årets ord 2016”. Nyt fra Sprognævnet Arkiveret 14. februar 2019 hos Wayback Machine. Marts 2017.