Abraham Harkavy

Abraham (Albert) Jakovlevitj Harkavy (hebraisk: אברהם אליהו בן יעקב הרכבי tr. Abraham Elias ben Jakob Harkavi; russisk: Авраа́м (Альбе́рт) Я́ковлевич Гарка́ви tr. Avraam (Albert) Jakovlevitj Garkavi ; født 27. oktober 1835 nær Minsk, død 15. marts 1919) var en russisk orientalist.

Abraham Harkavy
Personlig information
Født	17. oktober 1835, 15. november 1835 Navahrudak, Hviderusland
Død	15. marts 1919 Sankt Petersborg, Rusland
Gravsted	Preobrasjenskoje jødiske kirkegård
Nationalitet	Russisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Fakultet for orientalske studier ved Universitetet i Sankt Petersborg
Medlem af	Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1884), Det kejserlige russiske arkæologiske selskab
Beskæftigelse	Bibliograf, bibliotekar, historiker
Fagområde	Orientalisme
Arbejdsgiver	Ruslands Nationalbibliotek (1872-1919)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Annas Orden, 2. klasse, Sankt Annas Orden, 3. klasse, 2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen, 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen, Sankt Vladimirs orden, 4. klasse
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Harkavy studerede på rabbinerskolen i Vilna, derpå ved universitetet i Sankt Petersburg, hvor han en årrække var bibliotekar ved det kejserlige bibliotek, og hvor han særlig har gjort sig fortjent ved at undersøge, beskrive og delvis udgive samlingens semitiske håndskrifter, Studien und Mittheilungen aus der Sankt Petersburger kaiserlichen Bibliothek, bind I—V 1879—92). Han har også udgivet Altjüdische Denkmäler aus der Krim (1876), foruden mange skrifter og afhandlinger på fransk, og især på russisk, således Om muselmanske Forfatteres Efterretninger om Slaver og Russer (1870), Om Semiters, Indoeuropæers og Hamitters oprindelige Hjem (1872) med mere.

Kilder

• Harkavy, Abraham Jakovievitsch i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)