Dorothy Milne Murdock[1] (født 27. marts 1960 i Massachusetts, død 25. december 2015),[2] der er bedre kendt under hendes pseudonym Acharya S., var en amerikansk forfatter og en fortaler for teorien om Jesus som en ikke-eksisterende mytisk person. Hun skrev seks bøger og var administrator for hjemmesiden Truth be Known. Hun mente, at kristendommen er baseret på tidligere tiders myter, og at personerne afbilledet i den stammer fra romerske, græske og egyptiske myter m.fl. Acharya er den hinduistiske betegnelse for "lærer." Betydningen af forkortelsen "S." er ukendt.

Acharya S
Pseudonym Acharya S Rediger på Wikidata
Født Dorothy Milne Murdock Rediger på Wikidata
27. marts 1960 Rediger på Wikidata
Massachusetts, USA Rediger på Wikidata
Død 25. december 2015 (55 år) Rediger på Wikidata
Dødsårsag Brystkræft Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Franklin & Marshall College Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forfatter Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Acharya S' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Ifølge oplysninger fra hendes egen hjemmeside havde Dorothy Murdock en bachelor of Liberal Arts (BLA) med studier af antikken. Hun studerede græsk et år ved American School of Classical Studies i Athen.

Bibliografi redigér

I 2005 startede Acharya S. forlaget Stellar House Publishing i Seattle hvorigennem hun selv har udgivet en række af sine bøger. På forelagets hjemmeside beskrives det som værende specialiseret i arkæologi, historie, astrologi, mytologi og religion.

I sine mange bøger beskrev Acharya S. Det Nye Testamente som hovedsageligt et værk bestående af mytisk fiktion indlejret i en historisk kontekst. Hun fremførte, at fortællingen om Jesus er en genfortælling af flere hedenske myter og under indflydelse af arkæoastronomiske elementer. Hun hævdede, at hedningene var bevidste om, at historierne var myter, men at kristendommen udslettede alle beviser på dette ved at destruere og kontrollere litteraturen efter de opnåede kontrollen i Romerriget, hvilket ligeledes førte til udbredt analfebetisme i Europa. Herved gik viden om Jesu mytiske oprindelse tabt.

Acharya sammenligner Jesu historie med andre frelserskikkelsers såsom Mithras', Horus', Adonis', Krishnas,Quetzalcoatls og Odins, og hun fremførte, at de mange ligheder disse imellem stammer fra en fælles oprindelig kilde: myten om Sol-guden.

I 1999 publicerede Acharya S. sin første bog The Christ Conspiracy: The Greatest Story Ever Sold i hvilken hun argumentere forJesus som mytisk person frem for historisk person. Hun fremførte således, at historien om Kristus skulle være en fabrikation.

I 2001 skrev Acharya S. forordet til en fornyet udgave af Kersey Graves's The World's Sixteen Crucified Saviours: Christianity Before Christ.

En opfølgende bogudgivelse kom i 2004 med bogen Suns of God: Krishna, Buddha and Christ Unveiled, hvori Acharya S. diskuterede den hinduistiske fortælling om Krishnas liv, såvel som den buddhistiske fortælling om Buddhas liv. Hun fremførte, at der i disse fortællinger ses paralleller til den senere kristne fortælling om Jesu liv, hvilket efter hendes mening skulle bevise, at denne er skrevet på basis af ældre allerede eksisterende fortællinger og derfor ikke på baggrund af en historisk persons levede liv.

I bogen Suns of God (med forord af forfatter og teolog W. Sumner Davis) søgte Acharya ligeledes at adressere kritikken rejst i Christ Conspiracy.

Hendes bog Who Was Jesus? Fingerprints of The Christ fra 2007 fortsatte temaet fra The Christ Conspiracy, men i denne udvider hun hendes argumentation mod Jesus som historisk person ved at gennemgå tidlige historiske og arkæologiske data, hvorved et billede af den tidlige kristendom som værende udbredt mytisk i praksis.

I 2009 udgav hun Christ in Egypt: The Horus-Jesus Connection og The Gospel According to Acharya S..

Hendes arbejde blev i vid udstrækning brugt i forbindelse med tilblivelsen af filmen Zeitgeist, the Movie, hvorfor hun også arbejdede som konsulent under indspilningen.

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Lake Forest College Program in Greece & Turkey 1981 Dorothy Milne Murdock
  2. ^ ExChristian.net - Tribute to Mythicist D.M. Murdock, 1961-2015