Sir Adrian James Johns (født 1951 i Redruth, Cornwall) er en engelsk viceadmiral i Royal Navy og nuværende guvernør i Gibraltar.

Adrian Johns

Karriere i søværnet redigér

Johns studerede som ung fysik på Imperial College London, inden han i 1973 kom ind i Royal Navy. Han blev udnævnt til løjtnant i 1975 og gjorde tjeneste som helikopterpilot, inden han 1979 blev flyveinstruktør. I 1981 fik han kommandoen over HMS Yarnton i Hong Kong, og året efter blev han udnævnt til orlogskaptajn. Johns varetog med den rang forskellige poster, og i 1988 steg han yderligere til kommandørkaptajn, i hvilken egenskab han havde kommandoen over to fregatter (efter hinanden). I 1994 blev Johns forfremmet til kommandør og kom til at stå i spidsen for endnu en fregat, afvekslende med forskellige opgaver i forvarsministeriet.

I 2001 fik han kommandoen over det største fartøj i den britiske flåde på den tid, HMS Ocean, der blandt andet deltog i første fase af Irakkrigen i 2003. Han blev kort efter udnævnt til kontreadmiral, og i 2005 blev han viceadmiral og Second Sea Lord, en post han holdt til 2008.

Guvernør i Gibraltar redigér

I juni 2009 bekendtgjorde udenrigs- og Commonwealth-ministeriet, at Adrian Johns ville efterfølge Robert Fulton som guvernør i Gibraltar. Johns ankom til det britiske oversøiske territorium på HMS Lancaster 26. oktober 2009 og aflagde ed som guvernør.

Udmærkelser redigér

Adrian Johns har modtaget en række udmærkelser gennem sin karriere. Han blev Commander of the British Empire i 2001, Dronningens fortjenstpris (Queen's Commendation for Valuable Service) i 2003 for sin indsats i Irakkrigen, og Knight Commander of the Order of the Bath i 2008. I 2011 fik han Knight of the Order of St. John.

Eksterne henvisninger redigér