Algeciras

by i Spanien

Algeciras er en havneby i det sydlige Spanien, nær ved det britiske territorium Gibraltar.

Algeciras
Algeciras Rediger på Wikidata
Algeciras' byvåben Algeciras' byflag
Overblik
Land Spanien Spanien
Borgmester José Ignacio Landaluce Rediger på Wikidata
Autonom region Andalusien Andalusien
Provins Cadiz
Comarca Campo de Gibraltar
Postnr. 11200–11209 Rediger på Wikidata
Telefonkode 956 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) CA Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 123.639 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal 86,0 km²
 - Befolknings­tæthed 1.438 pr. km²
Storbyområde 263.739 (2009)
Andet
Tidszone UTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 20 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.algeciras.es
Oversigtskort
Algeciras ligger i Andalusien
Algeciras
Algeciras
Algeciras' beliggenhed i Andalusien

Geografi redigér

Byen er placeret i provinsen Cadiz på Spaniens sydlige kyst og er den sydligste købstad på Den Iberiske Halvø. Byen er den største i hele Gibraltarbugtsområdet, der på spansk hedder Bahía de Algeciras, og har en befolkning på godt 110.000 indbyggere.

Havnen redigér

 
Algeciras havn

Algeciras er et stort forbindelsesled for transport over søvejen til Middelhavet, Spanien og Tangier og andre havne i Marokko samt de Kanariske Øer og enklaverne Ceuta og Melilla. Havnen er placeret som nummer 16 på listen over havne, der flytter mest gods i verden.

Det danske firma A.P. Møller - Mærsk har desuden en stor containerterminal på havnen. Denne styres gennem datterselskabet APM Terminals med hovedsæde i Haag. En del af terminalen benyttes af det Mærsk-ejede selskab Safmarine, der besejler både Afrika og dele af Asien.

Algeciras udgør desuden endepunkterne på Europavejene E05 (andet endepunkt i Greenock, Skotland) og E15 (andet endepunkt i Inverness, Skotland).

Historie redigér

Byen blev etableret i år 713, muligvis på en tidligere romersk by ved navn Portus Albus ("Den hvide havn"). Byen havde en kort periode som selvstændig fra 1035 til 1058. Den hed da al-Jazirah al-Khadra ("Den grønne ø") efter øen Isla Verde, hvor også oprindelsen til byens nuværende navn ses som afledt fra det oprindelige navn. I 1368 blev byen ødelagt efter ordre fra Muhammed V af Granada og området efterfølgende efterladt øde.

Algeciras blev genopbygget i 1704 af flygtningene fra Gibraltar, efter at denne blev taget af engelske/hollandske styrker.

Referencer redigér

Henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.