Allan J. Erslev

danskfødt læge

Allan Jacob Erslev (født 20. april 1919 i Gentofte, død 12. november 2003 i Haverford, Pennsylvania) var en danskfødt læge, der siden flyttede til USA, hvor han opdagede hormonet erythropoietin, bedre kendt under forkortelsen EPO.

Allan J. Erslev
Født 20. april 1919 Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. november 2003 (84 år) Rediger på Wikidata
Pennsylvania, USA Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fysiolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Harvard Universitet, Yale University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-Stipendium Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erslev var søn af Aage Holger Erslev (31. marts 188528. april 1948), en halvbror til historikeren Kristian Erslev, og Anna Elisa, født Henriques (12. oktober 189013. juni 1942). Han tog studentereksamen 1937 og blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1945. Han arbejdede derefter som kandidat ved Viborg Sindssygehospital 1945 og Gentofte Amtssygehus 1945–1946. Herefter emigrerede han til USA, hvor han slog sig ned i New York og var vikar ved Babies & Children's Hospital of New York, en del af New York-Presbyterian Hospital i 1946. 1946–1947 var han knyttet til The Sloan-Kettering Institute for Cancer Research og Memorial Hospital for Cancer and Allied Diseases inden han i 1948 blev kandidat ved Bellevue Hospital.

1950 blev han ansat ved Yale University, og efter 19531955 at have været kaptajn i den amerikanske hær blev han ansat ved Harvard University. I 1959 blev han professor ved Thomas Jefferson University i Philadelphia, hvor han blev, indtil han gik på pension i 2002. 19631985 var han leder af Cardeza Foundation of Hematologic Research Institute ved universitetet.

Opdagelsen af hormonet EPO skete, mens Erslev var ansat ved Yale University, men hans forskning i hormonet fortsatte i mange år derefter med det formål at finde ud af, hvordan hormonet kunne masseproduceres til medicinsk brug.

Med hustruen Betsy Lewis fik Erslev fire børn: Wendy Erslev (født 10. juni 1949), Carole Erslev (født 28. november 1951), Eric Erslev (født 30. januar 1954) – siden 1995 professor i geologi ved Colorado State University – og Kim Erslev.

Eksterne henvisninger redigér

Litteratur redigér

  • Alfred Larsen: Stamtavle over slægten Erslev, Slagelse 1958