Alvilda Axeline Christine Andersen f. Zimmermann (23. maj 1875 i København - 1. august 1937 i København) var en dansk forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund(KAD) mellem 1923-1937 og socialdemokratisk politiker.[1]

Alvilda Andersen
Født 23. maj 1875(1875-05-23)
København, Danmark
Død 1. august 1937 (62 år)
Sammesteds
Gravsted Bispebjerg Kirkegård
Nationalitet Danmark Dansk
Politisk tilhørsforhold Socialdemokratiet
Ægtefælle Skilt 1911 fra Frederik F. J. Andersen
Børn Ni børn
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker og forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD)

Liv og karriere redigér

Alvilda Andersen var datter af oversergent August Zimmermann (1832-1914) og Sofie Frederikke Lund (1835-1917). I 1893 flyttede hun hjemmefra forældrenes lejlighed på 5 sal i Ryesgade 66 og ud til Amager hvor hun fik arbejde som tjenestepige.[2] Hun blev i 1895 gift med bagerkusken Frederik Ferdinand Julius Andersen, ægteskabet gav 9 børn, men blev dog opløst i 1911. Ifølge Politiets registerblade, et slags folkeregister over København, boede parret under deres ægteskab på 12 forskellige adresser.[3]

Alvilda Andersen blev i 1920 valgt ind i hovedbestyrelsen for Kvindeligt Arbejderforbund, hun havde da længe været aktiv i både fagbevægelsen og Socialdemokratiet, siden 1918 havde hun blandt andet været sekretær i KAD. I 1923 blev hun valgt som formand i Kvindeligt Arbejderforbund, en post hun havde frem til sin død. I 1925 blev hun også medlem af De samvirkende Fagforbund Forretningsudvalg, hvilket hun os var frem til sin død.

I 1929 blev Alvilda Andersen for Socialdemokratiet valgt til Københavns Borgerrepræsentation[4], hvilket hun var frem til sin død, under hendes politiske virke var det især for fattige og gamles boligforhold som hun beskæftigede sig med. Fra 1933 medlem af Arbejdernes Oplysningsforbunds bestyrelse og fra 1935 var hun også medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.

Kilder redigér

Ekstern henvisning redigér

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Artiklen om Alvilda Andersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.