For information om assimilation af udenlandske kulturer i amerikansk kultur, eller hvor en udenlandsk kultur erstattes af amerikansk kultur, se Amerikanisering (fremmed kultur og medier).
For information om forsøgt assimilation af oprindelige amerikanske kulturer, som den amerikanske regerings politik ca. 1850 - ca. 1920, se Amerikanisering af oprindelige amerikanere.

Amerikanisering er et begreb, der bruges om den indflydelse Amerikas Forenede Stater har på andre landes kultur, hvilket kan resultere i, at en given kultur erstattes af amerikansk kultur. Ordet kan både have positiv og negativ betydning.

Jødisk McDonald's-restaurant i Israel.

Trivia redigér

Arthur Koestler beskrev i sin bog The Lotus and the Robot amerikanisering som cocacolonization (coca-kolonisering), med hentydning til Coca-Cola som et symbol på amerikansk kultur.

Medier redigér

Et eksempel på amerikanisering er at ca. 80 % af film i dansk tv er engelsksprogede. De sidste 20 % deles af danske film, og ikke-engelsksprogede udenlandske film. Det betyder at at film fra USA (og i nogen grad også Storbritannien) bliver voldsomt dominerende, og deres kulturelle dominans tilsvarende stor. [1]

Det samme forhold gælder inden for f.eks. popmusik, hvor det engelske sprog og amerikansk kultur dominerer på samme måde. En del danske kunstnere vælger derfor at synge udelukkende på engelsk.

Forskning redigér

Syddansk Universitet udføres under ledelse af Klaus Petersen, Nils Arne Sørensen, Dorthe Gert Simonsen og Søren Hein Rasmussen et forskningsprojekt ”Amerikansk på Dansk Arkiveret 14. juni 2010 hos Wayback Machine” som vil afdække, hvordan amerikaniseringen påvirkede og var med til at forandre Danmark i perioden 1945-75. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og ventes afsluttet januar 2011.

Noter redigér

  1. ^ ""Dansk fjernsyn vil have nye film på engelsk"". Arkiveret fra originalen 19. februar 2007. Hentet 26. januar 2007.

Kilder redigér

DeBres, Karen; 2005; A Cultural Geography of McDonald's UK; Journal of Cultural Geography


 Spire
Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.