Andreas Sørensen (Schou)
For alternative betydninger, se Andreas Sørensen. (Se også artikler, som begynder med Andreas Sørensen)
Andreas Schou (født Andreas Sørensen, 16. februar 1848 i Herredstoft, død 31. juli 1933 i København) var en dansk redaktør, jurist og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1884 til 1895. [1]
| Andreas Sørensen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
|
Embedsperiode 25. juni 1884 – 9. april 1895 | |
| Foregående | Christopher Krabbe |
| Efterfulgt af | Christopher Krabbe |
| Valgkreds | Kalundborg-Samsø-kredsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 16. februar 1848 |
| Død | 31. juli 1933 (85 år) |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Levned redigér
Andreas Sørensen blev født i Herredstoft i Staby Sogn vest for Holstebro i 1848.[1] Hans forældre var gårdmand Søren Pedersen og Karen Jespersdatter.[2] Sørensen blev konfirmeret i 1863 hvorefter han gik på Staby Højskole og blev uddannet lærer på det tilknyttede seminarium. Han var hjælpelærer i Nordjylland et par vintre, men opgav lærergerningen og blev i stedet medhjælper for sin far for en tid. Senere rejste han rundt og arbejdede som journalist. Sørensen tog dansk juridisk eksamen i 1874 og blev fuldmægtig hos en sagfører i København, samtidig med at han arbejdede ved Morgenbladet. Et par år senere blev han fuldmægtig hos en sagfører i Kalundborg. Her startede han Kalundborg Dagblad i 1876. Bladet var finansieret ved at sælge aktier. Sørensen blev avisens redaktør. Han blev senere også ejer idet han blev i stand til at tilbagekøbe aktierne. Marinus L. Yde blev medredaktør omkring 1903-1904. Sørensen solgte i 1907 Kalundborg Dagblad til et andelsselskab og levede af sin formue resten af livet.[1]
20. juni 1913 skiftede han navn fra Andreas Sørensen til Andreas Schou.[2]
Han døde 31. juli 1933 i København.[1]
Politisk virke redigér
Sørensen var medlem af Kalundborg Byråd fra 1882 til 1888. I 1884 ønskede Christopher Krabbe som havde været medlem af Folketinget siden 1864, valgt i Kalundborg-Samsø-kredsen, at trække sig tilbage, og Sørensen blev kredsens nye venstrekandidat. Han blev valgt ved folketingsvalget 1884 og senere genvalgt flere gange. Han stemte for finanslovsforliget i 1894, hvilket skuffede en del af hans vælgere. De fik Krabbe til at stille op igen mod Sørensen ved valget i 1895,[1] hvor Krabbe akkurat vandt med 1002 stemmer mod 958 til Sørensen.[3] I Folketinget tilhørte Sørensen i de første år den moderate del af venstre. Han blev senere nærmest radikal. Han var folketingssekretær fra 1885 til 1887 og medlem af Finansudvalget fra 1894 til 1895.[1]
Referencer redigér
- ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 223-224
- ^ a b A. Falk-Jensen; H. Hjorth-Nielsen (1958), Candidati og examinati juris 1736-1936, Candidati politices 1852-1936, Candidati actuarii 1922-1936, vol. IV, København: G.E.C. Gad, s. 52
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892–1897. Statistiske Meddelelser, fjerde Række, Tredie Bind, fjerde Hæfte. København 1898. side 32