Arne Astrup
Arne Vernon Astrup (født 1. august 1955) er en dansk overlæge, forsker, forfatter og professor, som siden 1990 har været leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (før universitetsfusionen i 2007 under navnet Institut for Human Ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Instituttet blev i efteråret 2018 af det internationalt anerkendte Shanghai Ranking rangeret som værende verdens førende forskningsmiljø inden for sit område.
| Arne Astrup | |
|---|---|
| Født |
1955  |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Forfatter, læge |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
| Eksterne henvisninger | |
|
Arne Astrups hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Astrup blev i 1981 færdig som læge ved Københavns Universitet. I 1986 modtog han den medicinske doktorgrad (dr.med.) på sin disputats om stofskifte og forbrænding i mennesker. Efterfølgende fortsatte han sin uddannelse som speciallæge i Intern Medicin. Han var ved den afsluttende del af speciallægeuddannelsen, da han i 1990 blev leder på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Karriere og udgivelser redigér
Han er desuden blandt andet:
- Stifter af Ernæringsrådet i 1992, og indtil 2003 formand herfor (senere ændret til Motions- og Ernæringsrådet og nedlagt i 2009)
- Chefredaktør for det engelske tidsskrift, Obesity Reviews(fra 1999-2010).
- Fra 2010 redaktør af American Journal of Clinical Nutrition.
- Præsident for The International Association for the Study of Obesity (IASO) (2007-10)
- Direktør for OPUS-Centret ("Ny Nordisk Hverdagsmad") støttet af Nordea-fonden med 100 mio. kr (2009-)
- Ridder af Dannebrogordenen 1999, og Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 2012
På trods af at han i årtier har været institutleder og derfor ikke forventes at være aktivt forskende, så har han alligevel gennem sin karriere udgivet mere end 600 videnskabelige publikationer [1], samt en række videnskabelige og populære bøger. Det har gjort, at han i 2010 af det amerikanske ISIS Reuters blev placeret som nummer 5 [2] på den internationale rangliste over verdens mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Samtidig er han flittig skribent for førende medicinske tidsskrifter som blandt andre The Lancet, New England Journal of Medicine og American Journal of Clinical Nutrition. Fagligt er han toneangivende, hvorfor han i 2018 også kom med i Clarivates eksklusive liste over de mest citerede forskere i verden. En liste som kun 32 andre forskere på Københavns Universitet er med på. Han har desuden skrevet klummer og brevkasser i blandt andet Ekstra Bladet, 24 Timer og Ude og Hjemme. Han har modtaget adskillige æresbevisninger for sin forskning og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1991 og Ridder af Dannebrogsordenens 1. grad i 2012[3].
Arne Astrup har gennem sit virke som leder af Institut for Human Ernæring (og siden 2012 Institut for Idræt og Ernæring) haft markant indflydelse på udviklingen af ernæringsområdet, herunder været initiativtager til at etablere kandidatuddannelserne i Human Ernæring, samt Klinisk Ernæring på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (siden 2007 en del af Københavns Universitet).
Arne Astrup står bag EU-kostprojektet "Diogenes" [4], støttet af EUs rammeprogram med 15 mio. euro, som viste, at en kost med mere protein og færre kulhydrater kunne fremme vægtkontrollen hos overvægtige personer efter et vægttab. Sammen med cand.scient. i human ernæring Christian Bitz har han formidlet principperne fra Diogenes i bogen "Verdens Bedste Kur", som har solgt over 100.000 eksemplarer, og er oversat til 4 sprog.[5].
Kontroverser redigér
I offentligheden har Arne Astrup igennem årene været kontroversiel, og som offentlig person deler han vandene. Nogle ser positivt på Arne Astrup og vægter hans videnskabelige meritter og folkelige gennemslagskraft med at oversætte kompleks videnskab til let forståelige budskaber. Andre er kritiske og oplever ham som utroværdig blandt andet med den begrundelse, at han samarbejder tæt med industrien, og at hans videnskabeligt funderede budskaber flere gange har været i så fin overensstemmelse med interesserne hos dem, der har finansieret hans forskning, at han kan købes til at mene hvad som helst. Etik-professoren Peter Sandøe, har opsummeret det således: "Nogle reagerer mod ham [Arne Astrup; red.] fordi de ser ham som magtfuldkommen og dominerende; andre ser det som noget utroligt flot at han formår at opbygge et stort og internationalt anerkendt forskningsmiljø og samtidig trænge igennem med sine budskaber i offentligheden." [6]
De kritiske røster omkring Arne Astrup i offentligheden opstod især i forbindelse med det, der efterfølgende blev kendt som sukkersagen. Sagen begyndte at rulle, da Arne Astrup med afsæt i de resultater, der var kommet op i EU-projektet CARMEN, satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse blandt ernæringsforskere om, at sukker er fedende. I 2003 udsendte en række sundhedsordførere fra de politiske partier en pressemeddelelse, hvor de anklagede Arne Astrup for at være i lommen på sukkerindustrien og komme med fejlagtige påstande i ond tro og for bevidst at have forsinket offentliggørelsen af en undersøgelse af læskedrikke, fordi resultatet stred imod hans positive opfattelse af sukker. Anklagerne mod Arne Astrup blev efter længere tids polemik behandlet i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Her blev Arne Astrup frikendt. Tilsvarende afviste det statslige Ernæringsråd og universitetets ledelse, hvor Arne Astrup var ansat, anklagerne mod ham. Sagen fik også fødevaremyndighederne til at melde sukkerindustrien til politiet, da de mente, at en kampagne inspireret af Arne Astrups opfattelse af sukker vildledte befolkningen. Sagen blev dog henlagt af statsadvokaten med henvisning til den fortsatte uenighed blandt ernæringsforskere om sukkers virkning. Efter sukkersagens afslutning har Arne Astrup i øvrigt ændret sin vurdering af sukkerets ernæringsmæssige betydning. De senere år har han således ved adskillige lejligheder fremhævet, at især sukker i drikkevarer er fedende. [6] [7][8][9][10]
For nogle synes Arne Astrup dermed at være blevet renset, mens andre har fastholdt kritikken af ham, som en der siger, hvad han gør, fordi han har privatøkonomiske interesser i det. Man kan på Arne Astrups personprofil på Københavns Universitets hjemmeside se en liste over bijobs og økonomiske interesser.
Referencer redigér
- ^ "Publikationsliste [[KU]]". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2012. Hentet 23. oktober 2012.
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ "International rangliste overvægt og fedme".
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Æresbevisninger".
- ^ "Diogenes".
- ^ "Verdens Bedste kur".
- ^ a b "Artikel i Universitetsavisen". Arkiveret fra originalen 23. august 2013. Hentet 4. februar 2011.
- ^ "Artikel i [[BT]]".
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ "Artikel i [[Information]]".
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ "Artikel i [[Jyllandsposten]]".
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ "Artikel i [[BT]]".
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
Eksterne henvisninger redigér
- Arne Astrups profil på Københavns Universitet Arkiveret 6. oktober 2012 hos Wayback Machine