Arrenakke Bakker

fredet areal nord for Arresø på Sjælland

Arrenakke Bakker er et bakkeområde og udsigtspunkt i den sydøstlige udkant af Asserbo, 4 km nord for Frederiksværk. Fra de op 45 meter høje[1] er der flot udsyn over Arresø, sommerhusene i Asserbo Plantage og den nordlige del af Roskilde Fjord. Et område på 59 hektar blev fredet i 1998.[2] Fredningen blev gennemført for at sikre de enestående udsigtsforhold over det stærkt kuperede landskab og de tilgrænsende sø- og havområder: Arresø mod øst, Isefjorden mod vest og Kattegat mod nord, og for at bevare landskabelige og rekreative, kulturhistoriske værdier og sikre offentlighedens adgang.

Udsigt fra Arrenakke Bakker

Det bakkede terræn og engene langs Arrenakke Å har været brugt til græsning og skovdrift i århundreder. I første halvdel af 1900-tallet er der udstykket og bygget enkelte sommerhuse på arealerne, herunder et mindre sommerhus af træ på toppen af bakkerne.

I de seneste 40 år er der sket en betydelig opvækst af træer og buske, ligesom der er sket tilplantninger i området. Det forringer de enestående udsigter og truer de værdifulde græsningsenges bestande af gøgeurter. [3]

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Niels Ulrik Hansen. "Arrenakke". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 22. april 2019.
  2. ^ Fredningskendelsen
  3. ^ Arrenakke Bakker på fredninger.dk

56°0′10.6″N 12°1′47.36″Ø / 56.002944°N 12.0298222°Ø / 56.002944; 12.0298222