Artis Pabriks

lettisk diplomat og politiker

Artis Pabriks (22. marts 1966 i Jūrmala i Lettiske SSR) er en lettisk politiker, tidligere lettisk udenrigsminister og nuværende lettisk forsvarsminister.[1]

Artis Pabriks

Artis Pabriks tog en universitetsgrad i historie fra Letlands Universitet i 1992, og en ph.d. i statskundskab fra Århus Universitet i 1996. Efter at have afsluttet sin ph.d. blev han rektor for Vidzeme Universitet, en nydannet regional uddannelsesinstitution beliggende i Valmiera i Letland. Han har undervist på Vidzeme Universitet siden da. Han er medforfatter til bogen "Latvia: Challenge of Change" fra 2001, der senere blev genudgivet sammen med bind om Litauen og Estland under titlen "The Baltic States: Estonia, Latvia and Lithuania" fra 2002. Begge blev udgivet af Routledge.

Pabriks tilsluttede sig politik som et af stiftende medlem af Tautas partija (Folkepartiet) i 1998 og blev medlem af Saeima, det lettiske parlament i marts 2004. Han blev udnævnt til udenrigsminister den 21. juli 2004, og han trådte tilbage fra denne stilling i oktober 2007 som følge af uoverensstemmelser med lederne af Tautas Partija, som han derefter forlod i november. Han var en af de stiftende medlemmer af det politiske parti Sabiedrība citai politikai (Selskabet for en anden politik) i september 2008.

Pabriks var gæsteprofessor ved Boğaziçi Universitetet i Istanbul med forelæsninger i semestret 2009-2010.

Han har været medlem af partiet Vienotība (Enhed) siden 2011.

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ "Artis Pabriks" (lettisk). Letlands Forsvarsministerium. Arkiveret fra originalen 8. december 2010. Hentet 26. oktober 2011.

Eksterne henvisninger redigér


 Spire
Denne artikel om en lettisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.