August Barlach

dansk kunstmaler (1822-1861)

Jacob August Georg Barlach (1822 i Flensborg1861 sammesteds) var en slesvigsk maler og litograf.

August Barlach
Født 1822 Rediger på Wikidata
Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 1861 Rediger på Wikidata
Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Claus Christian Tilly Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, fotograf Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af blikkenslager O. Barlach, kom i malerlære hos Claus Christian Tilly i København, blev optaget på Kunstakademiet i oktober 1838 og vandt den lille sølvmedalje i marts 1845. Barlach udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling fra 1845 til 1850 (4 gange med 6 værker) og på Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm 1850 (to genrebilleder).

I 1846 blev han medarbejder på Jørgen Sonnes frise til Thorvaldsens Museum. Han tegnede alle Sonnes studietegninger op i naturlig størrelse og udførte billedrækken mod kanalen 1847-48 sammen med F.C. Lund, og billedrækken på bagfacaden i 1850 sammen med Jacob Hallager.

Barlach udførte portrætter og genrebilleder, lagde sig efter litografien og udførte mange litograferede portrætter. 1854 forlod han hovedstaden og bosatte sig i sin fødeby, hvorfra han 1856 for sidste gang sendte et litograferet portræt til København til trykning hos hos I.W. Tegner & Kittendorff. Sine sidste leveår virkede han desuden som fotograf og åbnede ca. 1860 atelier i Flensborg.

Værker redigér

 
Portræt af Christiane Helene Nerong
  • Interiør med dame og herre ved et tebord (1850, solgt som lot nr. 888 på Bruun Rasmussen Kunstauktioner nr. 10, 8. august 1991)[1]
  • Portræt af Gottfried Johan Nerong (1854, Museumsberg Flensburg)[2]
  • Portræt af dennes hustru Christiane Helene Nerong (1854, Museumsberg Flensburg)[3]
  • Moder og barn (forhen i Johan Hansens samling)
  • Kysten ved Capri (solgt som lot nr. 284, Kunsthaus Lempertz, Köln, 23. november 1977)[4]
  • Interiør med soldat, der reparerer sin uniform (solgt som lot nr. 1063 på Bruun Rasmussen Kunstauktioner nr. 1203, 18. januar 2012)[5]
  • Dittmann und Jensens Eisengisserei in der Neustadt, Flensburg (litografi)

Grafik i Den Kongelige Kobberstiksamling, og tegninger fandtes tidligere i Kunstforeningens eje

Kilder redigér