Badepunkt er en officiel mærkning af badesteder i Norden (Danmark, Norge og Sverige). Mærkningsordningen synliggør badesteder, der ikke nødvendigvis har en masse service og faciliteter tilknyttet, men fokuserer på den gode badeoplevelse i form af rent badevand, lokalt tilpasset badesikkerhed og basal infrastruktur. Badepunkt-ordningens formål er ligeledes at fremhæve badesteder, der byder på særlige friluftsmuligheder eller andre typer oplevelser, for eksempel af kultur- eller naturhistorisk karakter. Kommuner og private aktører (f.eks. campingpladser, badehoteller o.lign.) kan bruge Badepunkt-ordningen som et redskab til at fremhæve unikke badesteder med lokal identitet, der kan give badegæsten en lokal oplevelse knyttet til det enkelte sted.

Badepunkt flag ved Søndervig Strand
Badepunkt-flag ved Søndervig Strand, 2021

Ordningen startede som et pilotprojekt med syv Badepunkter i 2018 og siden 2019 har Badepunkt været en permanent ordning, der er vokset i popularitet.[1]

I Danmark varetages Badepunkt af paraplyorganisationen Friluftsrådet.

Kriterier redigér

For at få tildelt Badepunkt skal aktøren opfylde alle obligatoriske kriterier. Tildelingen af Badepunkt-flaget skal godkendes af Badepunkt juryen, som består af eksperter inden for følgende fagområder: Natur- og miljøforhold langs kysten, nationale badevandsdata, kystturisme, kommunal forvaltning af kystområder, kystsikkerhed, vandsikkerhed, frivillighed og friluftsfremme. [2]

Udmærkelsen blive baseret på en vurdering af fem områder:

  • Information til badegæsterne
  • Badevand
  • Sikkerhed
  • Faciliteter og renhold
  • Fremme af lokalt særpræg

Det er disse kriterier, der afgør, om Badepunkt-flaget kan vaje over badestedet. Flaget tildeles for et år af gangen, og de mærkede badesteder modtager kontrolbesøg i løbet af badesæsonen.

Vinterbadepunkt redigér

I 2021 startede et pilotprojekt om mærkning af Vinterbadepunkter, hvor badesteder vis brug ligger uden for den normale badesæson får hejst det officielle Vinterbadepunkt-flag. Det kan f.eks. være en strand eller et havnebad med mange vinterbadere. Som Vinterbadepunkt markerer badestedet bl.a. til gæsterne, at sikkerheden er i orden og at badevandet er rent. Badepunkt-flaget kan holdes hejst hele vinterbadesæsonen, som ligger over september til maj. [3]

Antal Badepunkter i Danmark redigér

I 2021 var 51 badesteder udnævnt til Badepunkt [4]

I 2020 var 39 badesteder udnævnt til Badepunkt [4]

Referencer redigér