Bandar Imam Khomeini (Persisk بندرامام خمینی) er en havneby ved den Persiske Golf i Irans Khusistan-provins. Før Den iranske revolution i 1979 var den kendt som Bandar Shahpur. Den er opkaldt efter ayatollah Seyyid Ruhollah Khomeini.

Kort over Irans jernbanenet, som det ser ud i dag. Den Transiranske Jernbane udgår fra Bandar Imam i bunden af den Persiske bugt


Havnens historie redigér

Havnen befinder sig ved Den Transiranske Jernbanes startpunkt, forbindende den Persiske Golf med Tehran og videre til Det Kaspiske Hav. Under 2. verdenskrig bestod den blot af en bølgebryder, to forankringssteder, en jernbanestopklods og en civil bebyggelse nogle kilometer væk.[1] Havnen var først på tyske og italienske hænder, men blev stormet den 25. august 1941 af en kombineret russisk, britisk og indisk styrke, understøttet af Royal Navy.[2] Derefter blev den administreret af US Army 482nd Port Battalion, og tjente som et kritisk forsyningspunkt for allieret hjælp til Rusland. Havnefaciliteterne blev også brugt for kølhaling af handels- og militærfartøjer til reparation. Tre ekstra kajer blev bygget i løbet af krigen.[1].

Havne operationer redigér

Havnen er et gennemgangssted for containere, bulk-cargo og generel cargo. Iran Shipping Lines (IRISL) har eksklusiv adgang til faciliteterne. I 2005 foreslog den iranske regering direkte containerafskibninger mellem havnen og Vesteuropa,[3] men forhandlingerne med rederierne hvad angår dedikerede havnefaciliteter er endnu ikke afsluttede. Havnen har syv terminaler med 40 fortøjningssteder med en samlet længde på 6.500 meter.[4]

Port facilities
Type Fortøjningssteder Dybde
(m)
Kajlængde
(m)
Generel cargo 29 12 3512
Containere 5 11 1051
Korn siloer 2 12 560
Pramme 1 6 842
Golf 1 5 307
Gennemgangs 1 4 75
Jernmalm-lodsning 1 15 220

Terminalerne understøttes af lagerbygninger med en kapacitet på 171.000 m² og opmagasineringsarealer i det fri dækkende 10.9 km².[4]

Noter redigér

  1. ^ a b "Bandar Shahpur (Now Bandar Khomeini) - World War II - Persian Gulf Command". Pars Times. 2008. Hentet 2008-09-05.
  2. ^ Brown, David (2001). The Royal Navy and the Mediterranean, Volume II. Routledge. s. 157. ISBN 9780714652054.
  3. ^ "Iran port may act as Europe link with Iraq". Lloyd's List Daily Commercial News. Informa Australia. 2005-01-06. Hentet 2008-02-13.
  4. ^ a b "Port of Bandar Imam Khomeini". Abran Junub Shipping and Commercial Services. 2007. Arkiveret fra originalen 20. august 2008. Hentet 2008-02-13.

30°25′N 49°4′Ø / 30.417°N 49.067°Ø / 30.417; 49.067

Eksterne henvisninger redigér