Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.

I såkaldte tolegemeproblemer; "situationer" hvor man isoleret betragter to himmellegemer og ignorerer alle andre himmellegemers indflydelse, vil de to legemers baner altid følge et baneplan, der ligger helt fast og ubevægeligt i rummet, uanset om der er tale om lukkede, cirkel- eller ellipse-formede baner, eller åbne, parabel- eller hyperbel-formede baner (hvor de to legemer kun mødes én gang for derefter at fjerne sig fra hinanden for stedse).

Men i praksis er der langt flere end to himmellegemer "til stede" alene i vores eget solsystem. Derfor vil indflydelsen fra de omkringliggende himmellegemers gravitation påvirke hinandens bevægelser: Den slags "forstyrrende" virkninger på et himmellegemes bevægelser kaldes for perturbering, og konsekvensen af det er, at bl.a. baneplanet for ethvert himmellegeme hele tiden gradvist ændrer sin rumlige orientering.