Borobudur

(Omdirigeret fra Barabudur)

Borobudur er et buddhistisk kloster tilknyttet mahayanatraditionen og er det største buddhistiske monument i verden. Det ligger i det centrale Java i Indonesien, 40 km nordvest for Yogyakarta. Det blev bygget mellem 750 og 850 af Sailendra-dynastiets javanesiske herskere. Navnet kan komme fra sanskrit, Vihara Buddha Ur, som kan oversættes til buddhistempelet på bjerget. Anlægget er et af Indonesiens førende turistmål. Den britiske guvernør Sir Stamford Raffles tog i 1812 initiativ til at redde ruinbyen fra at forfalde.

UNESCO Verdensarvsområde
Borobudur
Borobudur
LandIndonesien
Typekultur
StedMagelang, Centraljava
Kriteriumi, ii, vi
Reference592
RegionAsien-Australasien
Indskrevet1991
Oversigtskort
Borobudur ligger i Indonesien
Borobudur
Borobudur
7°36′28.8″S 110°12′14.4″Ø / 7.608000°S 110.204000°Ø / -7.608000; 110.204000

Tempelanlægget blev i 1991 indskrevet på UNESCOs liste over Verdensarven.