Bavnehøj Kirke

kirke i Kbh drevet af serbisk ortodoks frimenighed

Bavnehøj Kirke var en af de to kirker i Enghave Sogn. Den er bygget 1977 ved arkitekt Holger Jensen, som erstatning for en midlertidig kirke indrettet 1948 i en træbarak.

Bavnehøj Kirke
Bavnehøj Kirke
Generelt
Opført 1977
Geografi
Adresse Tranehavevej 21, 2450 København SV
Sogn Vesterbro Sogn
Pastorat Vesterbro Pastorat
Provsti Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift Københavns Stift
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.enghave-sogn.dk
Oversigtskort

Kirken er lukket for kirkelige handlinger, sidste gudstjeneste var 1. december 2013.

Kirken har været åben for hjemløse migranter fra d. 01.12.13 til den 31.03.14, fra kl. 23 - til kl.08. I januar 2014 havde stedet 895 overnattende gæster.

Kirken blev den 26-02-2014 sat til salg for 2.900.000 igennem "Colliers International", og i dag drives kirken videre af en serbisk ortodoks frimenighed[1].

Bygningshistorie redigér

Der blev udarbejdet et projekt til en ny kirkebygning, men det stødte på vanskeligheder, idet planerne for udbygning af området blev ændret. I stedet blev der udarbejdet et nyt projekt med en meget lille kirkebygning. Holger Jensen er blevet kaldt de små kirkers arkitekt, og dette passer i særlig grad, når det drejer sig om Bavnehøj Kirke.

Kirken er dog siden blevet udvidet, med en lille sidefløj med køkken og kapel. Der er i forlængelse af kirkerummet to små menighedslokaler, som ved en foldevæg kan slås sammen. Der er også en foldevæg ind til kirkerummet, således at dette også kan udvides.

Kirken er en af de 16, som Københavns Stiftsråd har anbefalet lukket.[2]

Inventar redigér

Fra begyndelsen var alterbilledet en enkel trækonstruktion med kors og sol som symbol på død og opstandelse. I forbindelse med ombygningen blev alterpartiet ændret og der blev anskaffet et alterbillede, som forestiller Bebudelsen. Det er malet af kunstneren Nina Kleivan.

Den oprindelige alterudsmykning er nu ophængt i kapellet.

Alter, døbefont og prædikestol er udført i lyst træ.

Venskabsmenighed redigér

I efteråret 2008 er menigheden ved Enghave og Bavnehøj Kirker blevet venskabsmenighed med menigheden i Blankenburg i udkanten af Berlin.


Eksterne kilder og henvisninger redigér