Beisfjorden (Narvik)
Beisfjorden (nordsamisk: Ušmá) er en fjordarm af Ofotfjorden i Narvik kommune i Nordland fylke i Norge.
Fjorden, der er op til 44 meter dyb, har indløb mellem Framnesodden på Narvik-halvøen i nord og Ankenesstrand i syd og strækker sig 11,5 kilometer [1]i sydøstlig retning mod fjordbunden ved byen Beisfjord. På nordsiden af fjorden ligger Narvik-bydelen Fagernes med Øra og på sydsiden ligger byen Ankenesstrand.
Beisfjordens geografi redigér
Fjorden har en bredde på omtrent to kilometer ved indløbet, der hvor den danner det ydre bassin i Narvikbugten med en rummelig naturlig havn efter at have rundet Narvik-halvøen. Ved den lavvandede Fagernesstraumen (Čoalbmi) bliver den straks så smal som omtrent 230 meter. Området ved sundet er blevet opfyldt i de senere år for at give plads til Fagernesterminalen og en malmudskibningskaj. Fra Fagernesstraumen fortsætter den "egentlige" Beisfjorden, som strækker sig ca. 8 km videre ind mellem Fagernesfjellet, Beisfjordtøtta og Resmålsaksla på nordsiden og Ankenesfjellet på sydsiden. Mølnelva og Lakselva har udløb i fjordbunden.
Kommunikation redigér
- E6 går langs den nordlige ydre del af fjorden og krydser Fagernesstraumen via den 373 meter lange Beisfjordbrua.
- Fv751 går langs nordsiden fra Fagernes, via Øra, til Beisfjord.
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ Mål gjort ved hjælp af måleværktøj i Statens kartverks Norgesglasset. Arkiveret 24. juni 2009 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger redigér
- Om Beisfjorden i Store Norske Leksikon