Koordinater: 77°39′48.830″N 14°9′40.957″Ø / 77.66356389°N 14.16137694°Ø / 77.66356389; 14.16137694

Bellsund er en fjord på vestsiden af SpitsbergenSvalbard. Strengt taget bruges den kartografisk om sundet som forener Van Mijenfjorden og Van Keulenfjorden før disse munder ud i Norskehavet mod vest. Van Mijenfjorden starter ved Akseløya, en smal ø som næsten spærrer hele indløbet. Syd for Akseløya går Van Keulenfjorden mod sydøst, og vest for indløbet til denne ligger Recherchefjorden.

Bellsund set fra nordøst mod Wedel Jarlsberg Land i sydvest. Nordspidsen af landet til venstre kaldes Kapp Lyell.
Foto: Erlend Bjørtvedt
Midnatssol i Belsund på et billede fra slutningen af 1800-tallet

Bellsund udgør således et 20 x 20 km stort havområde mellem havet og fjordene. Bellsund ligger 30 km syd for Isfjorden og har indløb mellem Kapp Martin med Bellsund fyrNordenskiöld Land i nord, og Kapp LyellWedel Jarlsberg Land i syd.

Nordbredden af Bellsundet tilhører Nordenskiöld Land nationalpark, og Forvaltningsområde 10 (som går halvvejs ned i Bellsundet fra nord. Forvaltningsområdet betyder at tilrejsende kan bevæge sig her uden at melde til Sysselmannen og uden forsikring. Færdsel til det sydlige Bellsund sker derimod udenfor Forvaltningsområde 10 og indebærer forsikrings- og meldepligt.

Hvis man også indregner fjordene som strækker sig mod øst, bliver Bellsundet op til 83 km langt til bunden af Van Mijenfjorden.

Eksterne kilder og henvisninger redigér