Birger Nerman (født 6. oktober 1888 i Norrköping, død 22. august 1971 i Stockholm) var en svensk professor, arkæolog og forfatter.

Birger Nerman

Personlig information
Født 6. oktober 1888 Rediger på Wikidata
Stockholm
Død 22. august 1971 (82 år) Rediger på Wikidata
Norrköping
Gravsted Norra begravningsplatsen
Stockholms innerstad
Far Janne Nerman Rediger på Wikidata
Søskende Einar Nerman,
Ture Nerman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet (1907-1913) Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog, universitetsunderviser, forhistoriker, historiker, arkæolog, antropolog Rediger på Wikidata
Fagområde Arkæologi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Blandt de jævnaldrende klassekammerater fra skolen i Norrköping blev Nils Åberg den første arkæologiprofessor ved Stockholms Högskola 1940-1953, og Sigurd Erixon var indehaver af et professorat i folkelivsforskning ved Nordiska museet og Stockholms Högskola. Tvillingebroderen Einar Nerman blev tegner og kunstner.

Liv redigér

Birger Nerman tilhørte borgerslægten Nerman (Nehrman) fra Vimmerby og var søn af boghandler i Norrköping Janne Nerman (1844-1920) og hustru Anna Ida Nordberg. Han og Einar Nerman var tvillingebrødre og to år yngre end den tredje broder Ture Nerman. Farbroderen Carl Axel var også boghandler og far til Birger Nermans hustru, Barbro Nerman.

Birger Nerman studerede nordiske sprog, litteraturhistorie og arkæologi ved Uppsala universitet for at blive bibliotekar, men blev fanget af arkæologien og især stenalderens bebyggelse. Han blev fil.kand. i 1910 i arkæologi, fil.lic. i 1912, disputerede året efter i litteraturhistorie og blev fil.dr. den 31. maj 1913.

Nerman var tilforordnet professor 1917 og 1920, i 1923 udnævntes han til professor i arkæologi ved Dorpats universitet i Estland, hvilken stilling han havde til 1925, hvor han sammen med forgængeren Arne Michaël Tallgren lagde grunden til den arkæologiske forskning der. Han foretog i 1924 udgravninger omkring byen Izborsk. Nerman undersøgte en folkeborg og et større højgravfelt sammen med sine studenter fra Dorpat.

I somrene 1929-1930 var han leder af udgravningen af den forhistoriske skandinaviske bosættelse med tre gravfelter, et byområde og en folkeborg) i Grobin i Letland. Året efter fortsatte Nerman med at udgrave en lignende bosættelse med skandinaviske indslag ved byen Apuole i det nordvestlige Litauen og i efteråret 1932 med et østskandinavisk garnisonssamfund fra vikingetiden ved Wiskiauten i Østpreussen.

 
Birger Nermans gravsted på Norra begravningsplatsen i Solna.

Efter sporadiske kontakter med Statens historiska museum blev Nerman i 1938 dets museumsdirektør. Denne stilling havde han til sin pensionering i 1954. I 1939-1969 var han formand for Svenska fornminnesföreningen. Han blev 1946 medlem af Vitterhetsakademien og æresmedlem, korresponderende medlem og medlem af flere udenlandske akademier.

I 1914-1915 var Nerman formand for det socialdemokratiske studenterforbund Laboremus. I 1967-1970 var han formand for World Anti-Communist Leagues svenske afdeling.[1]

Forfatterskab redigér

  • Studier över Svärges hedna litteratur (1913)
  • Die Herkunft und die frühesten Auswanderungen der Germanen (1924)
  • Die verbindungen zwischen Skandinavien und dem Ostbaltikum in der jüngeren eisenzeit (1929)
  • Die Völkerwanderungszeit Gotlands (1935)
  • Gamla Upsala : Svearikets hjärtpunkt (1943)
  • Tiotusen àr i Sverige (1945 )
  • Grobin-Seeburg; Ausgrabungen und Funde (1958)
  • Die Vendelzeit Gotlands (1969)

På internettet redigér

Noter redigér

Litteratur redigér

  • Vem är det 1961, Stockholm 1960, s. 747

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikiquote har citater relateret til:
[[q:{{{1}}}|Birger Nerman]].