Birgitta Trotzig
Astri Birgitta Trotzig (født Kjellén, 11. september 1929 i Göteborg, død 14. maj 2011 i Lund)[1] var en svensk forfatter og kritiker som sad på stol nummer 6 i Svenska Akademien i årene fra 1993 til 2011. Hun voksede op i Kristianstad.
| Birgitta Trotzig Svensk litteratur 20. århundrede | |
|---|---|
 Birgitta Trotzig 1960 | |
| Personlig information | |
| Født |
11. september 1929 i Göteborg, Västra Götalands län, Sverige Göteborg, Sverige  |
| Død |
14. maj 2011 (81 år) i Lund, Skåne län, Sverige[1] Lund, Sverige |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Biografi redigér
Trotzig var datter af lektor Oscar Kjellén og hustru adjunkt Astri Kjellén, født Rodhe. Faderen var søn af folkeskolelærer Alfred Kjellén fra Skepperstad og moderen datter til læge Einar Rodhe.[2] Forældrene blev gift i 1928 da faderen arbejdede på sin doktorafhandling mens han underviste ved latinlærerværket i Göteborg. Familien flyttede til Kristianstad i 1937, hvor begge forældrene underviste i fransk og engelsk.
Trotzig studerede litteratur- og kunsthistorie ved Göteborg Universitet, hvor hendes forældre havde læst før hende. Efter studentereksamen i 1948 giftede hun sig med Ulf Trotzig året derpå. Da hun debuterede i 1951 gjorde hun det under navnet Birgitta Trotzig, hvilket skete med novellesamlingen "Ur de älskandes liv". Fire år senere konverterede hun til katolicismen. Hun har arbejdet for både BLM og Aftonbladet.
Trotzig var bosat i Frankrig i årene fra 1955 til 1972, og var leder for Samfundet De Nio i årene fra 1967 til 1993. Hun blev valgt til Svenska Akademien i 1993 som Per Olof Sundmans efterfølger.
Trotzig modtog Aftonbladets litteraturpris i 1961, og i 1966 tildeltes hun Frödingstipendiet.
Forfatterskab redigér
Trotzigs sprog er stærkt drevet og særegent, ofte dystert og svært tilgængeligt, men med en skarphed, som trænger dybt ind i de læsere, der er modtagelige for hendes prosa. Det centrale tema i hendes bøger er skyld og frigørelse, ofte med en kristen klangbund, samt balancegang mellem etik og æstetik.
Trotzigs bøger omfatter romanen Dykungens datter fra 1985, hvor hun har taget titel og emne fra H.C. Andersen. Bogen handler om det uønskede barn, der er både en lysfigur og genfærd, og om hendes og moderens livslange lidelseshistorie. Hun har også skrevet prosadigtsamlinger.
Bibliografi redigér
- Ur de älskandes liv 1951 (novellesamling)
- Bilder 1954
- De utsatta 1957
- Ett landskap 1959
- En berättelse från kusten 1961
- Utkast och förslag 1962
- Levande och döda 1964
- Sveket 1966
- Ordgränser 1968
- Teresa 1969
- Sjukdomen 1972 (filmatiseredes 1979 som Kejsaren)
- I kejsarens tid 1975
- Jaget och världen 1977
- Berättelser 1977
- Anima 1982
- Dykungens dotter 1985
- Porträtt 1993
- Per Olof Sundman 1993
- Sammanhang 1996
- Tal på Övralid 6 juli 1997, 1998
- Dubbelheten 1998
- Gösta Oswald 2000
Priser og udmærkelser redigér
- Svenska Dagbladets litteraturpris (1957)
- Aftonbladets litteraturpris (1961)
- De Nios stora pris (1963)
- Gustaf Fröding-stipendiet (1966)
- Litteraturfrämjandets stora romanpris (1967)
- Sixten Heymans pris (1968)
- Litteraturfrämjandets stora pris (1970)
- Doblougska priset (1970)
- Aniara-priset (1981)
- Stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris (1984)
- Pilotpriset (1985)
- Gerard Bonniers pris (1988)
- Kellgrenpriset (1991)
- Övralidspriset (1997)
- Ivar Lo-Johanssons personliga pris (2000)
- Litteris et Artibus (2004)
- Sveriges Radios Lyrikpris (2007)
Kildehenvisninger redigér
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire |  |
 | Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |