Bonoboen (latin Pan paniscus), også kendt som pygmæchimpanse eller dværgchimpanse, er en af menneskeaberne. Sammen med chimpansen er bonoboen menneskets nærmeste slægtning. Bonoboerne viste i 1994, at de kan genkende sig selv i et spejlbillede.

Bonobo
Bevaringsstatus

Truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Primates (Primater)
Familie Hominidae (Menneskeaber)
Slægt Pan (Chimpanser)
Art P. paniscus
Videnskabeligt artsnavn
Pan paniscus
Schwarz 1929
Kort
Udbredelse
Udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Opdagelse redigér

Bonoboen blev første gang videnskabeligt erkendt som forskellig fra chimpansen af tyskeren Ernst Schwarz (1889-1962) ved studier af en belgisk samling af kranier i 1928. Den blev senere nærmere beskrevet og ophøjet som art i 1933 af den amerikanske zoolog Harold Coolidge (1904-1985).

Levevis redigér

Seksuelt samvær spiller en stor rolle i bonoboernes samfund, det bliver anvendt som velkomst, ved konfliktløsning og ved forsoning. Bonoboerne har ikke vedvarende forhold, men sex mellem forskellige individer er udbredt.[2]

Udbredelse redigér

Bonoboen findes kun syd for Congofloden, som deler de to lande Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo. Derimod lever chimpansen kun nord for Congofloden. Bonoboen er en truet dyreart.

Kilder og eksterne henvisninger redigér