Borgvedel (dansk) eller Borgwedel (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 8 kilometer øst for Slesvig by ved Sliens Store Bredning i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende ligger byen i Haddeby Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Borgvedel
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Borgvedel
Coat of arms of Borgvedel
Borgvedel ligger i Tyskland
Borgvedel
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Haddeby
Borgmester Holger Weiß (ABW)
Statistiske data
Areal 9,96 km²
Højde 4 m
Indbyggere 659 (31/12/2018)
 - Tæthed 66 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24857
Tlf.-forvalg 04621 u. 04354
Koordinater 54°30′00″N 9°40′00″Ø / 54.5°N 9.6667°Ø / 54.5; 9.6667Koordinater: 54°30′00″N 9°40′00″Ø / 54.5°N 9.6667°Ø / 54.5; 9.6667
Hjemmeside www.haddeby.de
Beliggenhed af kommune Borgvedel i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Geografi redigér

Kommunen Borgvedel består af landsbyerne Borgvedel og Stegsvig (Stexwig) med Borgvedelmark og Stegsvigmark samt enkelte steder som gården Østerled[1] el. Østerlede[2] (Osterlieth). Der er flere sommerhuse ned ved Slien.

Historie redigér

Stednavnet Borgvedel (Bordel) er første gang nævnt 1388 som Borchwich. I 1575/76 dokumenteres navnet på en regning fra domkapitlet i Slesvig. Stednavnet beskriver et til borgen hørende vadested (oldnordisk veðill el. vaðill).[3] Efter en anden forklaring hed efterleddet oprindelig -vig (≈bugt), som senere blev til -vedel. Betydningen ville så være borgens bugt.[4]

Stednavnet Stegsvig blev første gang nævnt 1412. Forleddet er afledt af stege for pæl, stolpe, stang, efterled -vig betegner en bugt. I Stegsvig er der fundet befæstningsanlæg fra vikingetiden. Overfor byen Stegsvig ligger tilsvarende odden Palør (Palørde), der tidligere har været befæstet med pæleværk (palisader).[5]

Gården Østerled el. Østerlede er dannet 1821 af 2 forenede gårde og forøget senere med en helgård fra Stegsvig.[2]

Esbrem Mose redigér

Lidt syd for Stegsvigmark ligger Esbrem Mose (på tysk Esprehmer Moorde). Mosen er beliggende mellem Esbrem og Gyby ved Hyttenbjerges sydlige kant. Igennem mange generationer er der blevet gravet tørv og mosen blev efterhånden drænet og gravet bort - indtil en del af området blev fredet i 1965. Det fredede areal, som er en godt bevaret renatureret rest af en højmose, er nu på 37,6 ha. Det er hjemsted for forskellige arter såsom bølleblåfugl, spidssnudet frø, hugorm, snog, krikand, hedehøg og hjejle.[6]

 
Esbrem Mose

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 277
  2. ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 444
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 91
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 195
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 304
  6. ^ Esprehmer Moor Delstaten Slesvig-Holsten om Esbrem Mose