Borough Station

station på metronettet i London

Borough Station er en London Underground-station i The Borough-området i bydellen Southwark. Den er på Northern lines Bank-gren mellem Elephant & Castle og London Bridge Stationer. Den ligger i takstzone 1.

Borough Station
Indgang på Borough High Street
Overblik
Land Storbritannien
Kommune Southwark
Jernbane Northern line Rediger på Wikidata
Nabostationer London Bridge tube station, Elephant & Castle Station (London Underground) Rediger på Wikidata
Åbningsdato 18. december 1890
Takstzone 1
Perronspor 2
Koordinater 51°30′3.6″N 0°5′34.8″V / 51.501000°N 0.093000°V / 51.501000; -0.093000Koordinater: 51°30′3.6″N 0°5′34.8″V / 51.501000°N 0.093000°V / 51.501000; -0.093000
Transport
Operatører London Underground
Passagertal
London Underground[1]
2008 4,14 mio.
2009 4,869 mio.
2010 5,09 mio.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationsindgangen er i Borough High Street, på hjørnet med Marshalsea Road.

Historie redigér

 
Borough Station i 1890.
 
Stationsindgang i 1961.

Stationen blev åbnet den 18. december 1890 som del af den første dybtliggende borede jernbane, City and South London Railway (C&SLR), og blev ombygget i 1920'erne, hvor tunnelerne blev forstørret.

 
Sydgående perron, set mod nord. Buen ved udgangspassagen er næsten fuldstændig skjult af moderne paneler.

Selvom kun små dele af den oprindelige overfladebygning resterer ved Borough, havde den oprindeligt stor lighed med Kennington Station. Disse ligheder gik igen i layoutet under jorden, selvom det her er Kennington, der ikke længere har det oprindelige design. Borough Station har trinfri adgang til den nordgående perron fra elevatorer, hvilket gør denne perron tilgængelig for personer med mobilitetsbegrænsninger. Den sydgående perron er en etage længere nede og har kun adgang gennem smalle trapper. De oprindelige arkitektoniske detaljer her er blevet tilsløret af moderne stationsinfrastruktur, men det oprindelige udseende vil være sammenlignelig med det, der stadig er synligt på den sydgående perron på Kennington.

Borough er den nordligste af de oprindelige C&SLR-stationer. Nord herfor fulgte jernbanen oprindeligt en anden rute end den nuværende, hvor tunnelerne førte til den oprindelige endestation i King William Street. Denne rute blev forladt i 1900, da nye tunneler i en anden linjeføring til London Bridge og Moorgate åbnede. Ikke desto mindre passerer de oprindelige tunneler tæt nok forbi London Bridge Station, hvor de stadig kan ses gennem en udluftningsskakt, umiddelbart over den midten af den nuværende sydgående perron.

I løbet af 2. verdenskrig blev dele af de ubenyttede tunneler mellem Borough og sydsiden af Themsen lavet til en stor offentlig beskyttelseskælder af Southwark Bydelsråd. Kælderen havde seks indgange langs Borough High Street og åbnede den 24. juni 1940 og lukkede den 7. maj 1945.[2] En tavle på muren beretter dette.

Transportforbindelser redigér

London buslinjer 21, 35, 40, 133, 343, C10 og natlinjer N21 N35, N133 og N343.

Referencer redigér

  1. ^ "Customer metrics: entries and exits". London Underground performance update. Transport for London. 2003-2010. Hentet 8. maj 2011.
  2. ^ Emmerson, Andrew; Beard, Tony. London's Secret Tubes. Capital Transport. s. 28-29. ISBN 9-791854-142831.

Eksterne henvisninger redigér

  Foregående station       London Underground     Efterfølgende station  
mod Morden
 
Bank-gren
    Tidligere rute    
  Foregående station       London Underground     Efterfølgende station  
mod Morden
 
Endestation