Wikipedia

British European Airways

British European Airways (BEA) eller British European Airways Corporation var et britisk flyselskab, som eksisterede fra 1946 til 1974. Flyselskabet havde flyvninger på europæiske og nordafrikanske ruter fra større lufthavne i Stobritannien som London, Manchester, Edinburgh, Belfast og Glasgow. BEA ophørte i 1974, da virksomheden blev fusioneret med British Overseas Airways Corporation for at danne det nye flyselskab British Airways. BEA havde sit hovedkvarter i BEAline House i Ruislip i Hillingdon i London.[1]

British European Airways
IATA ICAO Callsign
BE BE BEALINE
Grundlagt 1946
Ophørt 1974
Hovedkontor Ruislip, Hillingdon, Storbritannien
Hub London Heathrow Airport
Andet
Slogan Clavis Europae

Historie redigér

Den 1. januar 1946 blev British Overseas Airways Corporations afdeling British European Airways dannet for at overtage de flyvninger til det kontinentale Europa, som hidtil var blevet varetaget af Royal Air Force.[2] Den 1. august 1946 trådte ny luftfartslovgivning i kraft, som nationaliserede uafhængige britiske luftfartsselskaber, og BEA overtog alle indenrigsflyvninger og flyruter til europæiske destinationer.[2][3]

Den 1. februar 1947 blev en række selvstændige flyselskaber fusioneret med BEA, bl.a. Railway Air Services, som havde været et selvstændigt flyselskab siden 1937,[4] Isle of Man Air Services, også dannet i 1937,[5] Scottish Airways, dannet i 1937 ved sammenlægning af Northern og Scottish Airways, samt Highland Airways Ltd, grundlagt i 1933.Captain Ted Fresson Feature Page on Undiscovered Scotland.[6]

BEA dannede den 24. september 1947 Cyprus Airways i samarbejde med den cypriotiske stat og private interessenter på Cypern.

BEA var den første kunde for en række kort- og mellemdistance passagerfly i 1950'erne og 1960'erne, bl.a. Vickers Viking, Vickers Viscount, Vickers Vanguard, BAC One-Eleven 500 og Hawker Siddeley Trident.

I 1969 dannede BEA et charterdatterselskab BEA Airtours til charterrejsende. BEA's aktiviteter ophørte i 1974, da firmaet blev fusioneret med British Overseas Airways Corporation for at danne British Airways. Selskabets IATA-kode var BE og kaldesignalet Bealine.

Anvendte flytyper redigér

 
Tre fly fra BEA i Heathrow i 1964. I forgrunden en Vickers Viscount, til højre i baggrunden en Vickers Vanguard, til venstre i baggrunden en Hawker Siddeley Trident.
 
En BEA Lockheed L-1011 TriStar i Tempelhof Lufthavn i 1972.

Ulykker og hændelser redigér

  • Den 19. august 1949 styrtede et Douglas DC-3 ned på en bakke ca. 25 km fra Manchester Lufthavn, og 24 ud af de 32 ombord omkom.[7]
  • Den 17. oktober 1950 styrtede et Douglas DC-3 kort tid efter at det var lettet fra RAF-basen Northolt på vej mod Renfrew Lufthavn. Ved uheldet blev 28 af de ombordværende dræbt, og kun 1 person overlevede. Mandskabet havde slukket motor nr. 2 efter at den var begyndt at virke problematisk, og der var herefter ikke nok trækkraft til at komme over højtliggende land.[8]
  • Den 14. marts 1957 styrtede "Bealine 411", en Vickers Viscount, ned ved indflyvning til Manchester Lufthavn på grund af en fejl med flaps, som var opstået grundet metaltræthed. Alle 20 ombord og 2 på jorden omkom.[9]
  • Den 19. november 1957 styrtede en Vickers Viscount ned ved Ballerup på vej mod Københavns Lufthavn efter at tre motorer var ophørt med et virke. Årsagen var et fejlbehæftet anti-icing system på flyet.[10]
  • München-ulykken skete den 6. februar 1958, da rute "Bealine 609" styrtede ned i en snestorm under det tredje startforsøg fra en isdækket startbane i München-Riem Lufthavn i Tyskland. Ombord var Manchester Uniteds fordboldhold såvel som fans og journalister. 23 ud af 43 passagerer på flyet mistede livet. Charterflyvningen blev udført af British European Airways i en Airspeed Ambassador.
  • Den 27. oktober 1965 styrtede en Vickers Vanguard fra Edinburgh ned på landingsbanen under en landing i Heathrow i dårligt vejr. Alle 36 døde.
  • Den 12. oktober 1967 eksploderede "Bealine 284", en De Havilland Comet 4, som blev fløjet på vegne af Cyprus Airways, i luften og styrtede i Middelhavet med 66 dødsfald til følge. Eksplosionen var forårsaget af en bombe placeret under et passagersæde.
  • Den 2. okotber styrtede British European Airways rutenummer "Bealine 706", en Vickers Vanguard, ned nær Aarsele i Belgien efter at bagenden af flyet var revnet på grund af alvorlig rust, der ikke var blevet opdaget. Alle 63 ombord omkom.
  • Den 18. juni 1972 styrtede rutenummer "Bealine 548", en Hawker Siddeley Trident, ned to minutter efter afgang fra Heathrow Airport, og alle 118 personer ombord blev dræbt.

Kilder redigér

  1. ^ "World Airline Directory." Flight International. 28. september 1967. 529.
  2. ^ a b Halford 2006, side 35
  3. ^ Halford 2006, side 34
  4. ^ Merton Jones 1972, side 64
  5. ^ Merton Jones 1972, side 48
  6. ^ Merton Jones 1972, side 67
  7. ^ ASN Aircraft accident Douglas C-47A-5-DK G-AHCY Manchester-Ringway Airport (MAN)
  8. ^ "ASN Aircraft accident Douglas C-47A-1-DK Dakota C.3 G-AGIW Mill Hill". airsafety network.
  9. ^ "Accident description". Aviation Safety Network. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 6. september 2009.
  10. ^ "Accident description". Aviation Safety Network. Hentet 6. september 2009.

Litteratur redigér

  • Phil Lo Bao (1989). An Illustrated History of British European Airways. Browcom. ISBN 0946141398.
  • Lo Bao, Phil and Iain Hutchison (2002). BEAline to the Islands. Kea Publishing. ISBN 9780951895849.
  • Merton Jones, A. (1972). British Independent Airlines since 1946, Volume One. UK: LAAS International.
  • Halford-MacLeod, Guy. (2006). British Airlines Volume 1: 1946-1951. UK: Tempus Publishing. ISBN 0 7524 3696 1.
  • Hutchison, Iain. (1996). Air Ambulance, Six Decades of the Scottish Air Ambulance Service. UK: Kea Publishing. ISBN 0 9518958 2 6.
  • Poole, Stephen (1999). Rough Landing or Fatal Flight. Douglas: Amulree Publications. ISBN 1 901508 03 X.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=British_European_Airways&oldid=11355733"