For øen, se Saint Vincent.
Amjaabc/sandkasse3

Anne Erin "Annie" Clark (født 28. september 1982), kendt som St. Vincent, er en amerikansk singer-songwriter og multiinstrumentalist. Hendes guitarspilleteknik er blevet rost for en melodisk stil samt brug af forvrængning, og hun er i flere tidsskrifter regnet blandt de bedste guitarister i tiden efter år 2000.[1][2] Rolling Stone placerede hende som den 26. bedste guitarist i den rytmiske musiks historie.[3]

Efter at have studeret tre år på Berklee College of Music indledte hun sin karriere som medlem af gruppen The Polyphonic Spree. Hun var også medlem af Sufjan Stevens' turneorkester, inden hun i 2006 skabte sit eget orkester.

I 2007 udgav hun sit debutalbum, Marry Me, der blev begyndelsen på en lang række af album. I 2012 udgav hun albummet Love This Giant, som hun lavede i et musikalsk samarbejde med David Byrne fra Talking Heads. Hendes fjerde studiealbum, St. Vincent fra 2014, fik en flot modtagelse og blev udnævnt til årets album af flere medier som NME og The Guardian. Hendes seneste album All Born Screaming fra 2024 har hun selv produceret.

St. Vincent har også samarbejdet med andre musikere. Således producerede hun Slater-Kinneys album The Center Won't Hold fra 2019 og hun var med til at skrive Taylor Swifts single "Cruel Summer", der nåede førstepladsen på Billboard Hot 100. Hun har desuden instrueret et segment i filmen XX samt produceret, skrevet og spillet hovedrollen i filmen The Nowhere Inn fra 2020.

Opvækst og uddannelse redigér

Annie Clark blev født i Tulsa, Oklahoma, men flyttede senere med sin mor og to ældre søstre efter hendes forældres skilsmisse til Dallas, Texas. Hun har fire søstre og fire brødre i hendes forældres nye sammenbragte familier.[4]

Hun var tidligt interesseret i musik, og hendes mor gav hende en plastikguitar til jul, da hun var fem år gammel. Sin første rigtige guitar fik hun som tolvårig, og da hun var teenager, var hun i en periode med Tuck & Patti, hendes onkel og tante, der udgjorde en jazzduo, på turné i både Japan og Europa. På disse gik Clark til hånde og lærte, hvordan et musikerliv kunne være, ligesom hun blev inspireret af sin onkels guitarspil.[5]

Efter high school kom hun ind på Berklee College of Music i Boston, hvor hun gik tre år, inden hun droppede ud.[6]

Musikkarriere redigér

2003-2007 redigér

Mens hun stadig gik på Berklee, var Clark med til at udgive en ep med titlen Ratsliveonnoevilstar med nogle medstuderende.[7]


St. Vincents arbejde har opnået bred anerkendelse for en markant musikalsk stil, der blander soft rock, eksperimentel rock, elektropop og jazz. Hendes debutalbum var Marry Me (2007), der blev fulgt op af Actor (2009), Strange Mercy (2011), St. Vincent (2014) og Masseduction (2017). Hun har samarbejdet med David Byrne, hvilket resulterede i det fælles album Love This Giant (2012).

Hendes selvbetitlede album fra 2014 blev af medier som The Guardian, Entertainment Weekly, NME og Slant Magazine udråbt som årets album, mens Time Magazine kaldte det årets næstbedste album. Det modtog desuden en Grammy for bedste alternative album, hendes første Grammy.

Eksterne henvisninger redigér


  • Artiklen mangler opslag i Wikidata
 Spire
Denne amerikanske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
  1. ^ Bienstock, Richard (20. december 2019), "The 20 best guitarists of the decade", Guitar World, hentet 3. maj 2024
  2. ^ Dean, Ollie, 10 Rock Guitarists Of The 21st Century You Must Hear, classicrockhistory.com, hentet 3. maj 2024
  3. ^ "The 250 Best Guitarists of All Time", Rolling Stone, 13. oktober 2023, hentet 3. maj 2023
  4. ^ Teeman, Tim (2. februar 2014), "St Vincent interview: 'I try to live at the intersection of accessible and lunatic'", The Guardian, hentet 3. maj 2024
  5. ^ Dombal, Ryan (17. februar 2014), "Reckless Precision", Pitchfork, arkiveret fra originalen 10. marts 2016, hentet 3. maj 2024
  6. ^ Murphy, Tom (12. februar 2010), "Q&A; with Annie Clark of St. Vincent", Dever Westword, arkiveret fra originalen 17. juli 2011, hentet 3. maj 2024
  7. ^ Heavy Rotation Records Artists, berklee.edu, hentet 3. maj 2024