Bruger:Kefr4000/sandkasse/3

Humoristisk stil og tematikker redigér

Bo Burnham er kendetegnet ved at bruge musik aktivt som virkemiddel i sin humor. I sin komik og sine sange tematiserer Burnham en række konflikter i det moderne samfund. Først og fremmest gælder dette hans diskussion den moderne performativitet, og forlængelse af det fremhæver han sin egen måde at optræde på som et eksempel på det kapitalistiske og pengecentrede kunstsystem. Han diskuterer desuden andre temaer såsom køn og race.[1]

Performativitet redigér

Bo Burnhams komik tematiserer især moderne konstruktioner og performativitet. Hans kritik af menneskets optrædener minder om Judith Butlers performativitetsbegreb. Her forstås menneskers identitet som konstrueret igennem menneskets serie af handlinger. Med sin komik får Bo Burnham sit publikum til at tage stilling til den konstruktivitet, det moderne liv må forstås igennem.[1] For at vise sin pointe fremhæver Burnham sin egen uoprigtighed.

Kapitalisme og forbrugerisme redigér

Komik som business. Intagram, SoMe. Popkultur, country, rap osv. Welcome to the Internet.

Køn og race redigér

F.eks. repeat stuff (køn), How the World Works (race/etnicitet).

Musik og scene redigér

Brugen af musik. Brugen af sceniske virkemidler såsom lys, teatersale, lydeffekter osv.

Kritik redigér

Tidlige YouTube-sange bliver i dag kritiseret for at være ignorante. Burnham kritiserer selv (f.eks. i Problematic).

Referencer redigér

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14]

  1. ^ a b c Trigg, Peter (maj 2017). "Can't Handle This: Bo Burnham". Laughing at Ourselves: Music and Identity in Comedic Performance (Kandidatspeciale). University of Tennessee. Hentet 19. juli 2022.
  2. ^ Boardman, Frank (4. februar 2020). "Evaluating Stand‐Up Specials". The Journal of Aesthetics and Art Criticism. Oxford University Press. 78 (1): 57-64. doi:10.1111/jaac.12711. ISSN 0021-8529.
  3. ^ Roberts, Meg (2019). "Virtual realities: Social media and coming of age in 'Eighth Grade'". Screen Education. The Australian Teachers of Media Inc (96): 24-31. doi:10.3316/informit.102965817799265. ISSN 1449-857X.
  4. ^ O’Donnell, Jennifer Lee (10. september 2020). "Groomed for capitalism: biopower and the self-care, self-improvement rituals of adolescence in Bo Burnham's Eighth Grade and Donald Glover's Atlanta". Social Identities. Informa UK Limited. 27 (3): 307-325. doi:10.1080/13504630.2020.1816954. ISSN 1350-4630.
  5. ^ Herawati, Herawati; Marta, Rustono Farady; Panggabean, Hana Rochani G.; Wang, Changsong (30. oktober 2021). "Social Media and Identity Formation: Content Analysis of Movie "Eighth Grade"". The Journal of Society and Media. Universitas Negeri Surabaya. 5 (2): 385-408. doi:10.26740/jsm.v5n2.p385-408. ISSN 2580-1341.
  6. ^ Liermann, Kaleb A. (4. april 2020). "Eighth Grade: Found Footage and Found Story". Cinesthesia. Grand Valley State University. 10 (2). Artikel nr. 4. ISSN 2372-403X.
  7. ^ Tomášková, Dagmar (2022). Levels of Stylizations of Persona in Bo Burnham’s Inside (PDF) (Kandidatspeciale). Masaryk University. Hentet 19. juli 2022.
  8. ^ Valenta, Darren J. (2018). "Comedy Makes Me Cry: Seeing Myself in Mediated Disclosures of Mental Illness". Kaleidoscope. Southern Illinois University Carbondale. 17. Artikel nr. 2.
  9. ^ Smith, Orla (23. juni 2021). "The case for Bo Burnham: Inside as creative nonfiction". Seventh Row. Hentet 19. juli 2022.
  10. ^ Renfro, Kim (18. juni 2021). "Bo Burnham's growth shows the painfully low bar for white men". Insider. Hentet 19. juli 2022.
  11. ^ Dobson, Emillou (28. juni 2021). "No Sane Person Ever Made Art: A Look Into The Mind of Bo Burnham". Hentet 19. juli 2022.
  12. ^ Nast, Condé (25. juni 2018). "Bo Burnham's Age of Anxiety". The New Yorker. Hentet 19. juli 2022.
  13. ^ Holmes, Linda (4. juni 2021). "Bo Burnham's 'Inside' Is A Musical Fantasy About Terrible Realities". NPR. Hentet 19. juli 2022.
  14. ^ Jackson, Luke (7. juni 2021). "Bo Burnham's 'Inside' Isn't Just a Comedy Special". The Daily Utah Chronicle. Hentet 19. juli 2022.