Hej Thue,

Det er en rigtig imponerende artikel du brygger på. Jeg har ved en første hurtig gennemlæsning et par kommentarer, der knytter sig til stilmanualen ;-)

1. Artiklen bør ligge under det nuværende navn, Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland. De historiske navne bør selvfølgelig også fremgå.

2. Den første sætning bør angive, hvad opslaget omhandler - eksempelvis:

Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland er et psykiatrisk hospital beliggende i Nykøbing Sjælland. Hospitalet huser alene psykiatiske patienter, der har begået grov personfarlig kriminalitet.

Jeg ved ikke lige om ovenstående eksempel er "maggi-terningen" af Sikringsafdelingen, og det kan sikkert også formuleres anderledes, men det bør være noget i den stil.

3. En del af det, der står i den nuværende indledning ville jeg lægge ned i historieafsnittet, hvor det vil fungere fint med den historiske gennemgang af stedets udvikling og de skiftende navne. Når artiklen er udbygget kan der i indledningen skrives en 3-4 afsnit, der sammenfatter artiklen. Du kan hér finde en diskussion om, hvorledes et par erfarne brugere synes en rigtig god introduktion bør være.

4. Jeg ville lægge et billede op øverst i artiklen. Det er nogle rigtig gode billeder, der er i artiklen, og det er synd at gemme dem væk langt nede. Billedet af hovedbygningen ville fungere godt som overordnet billede.

Men som nævnt: Det tegner rigtig godt :-) Pugilist (diskussion) 6. jan 2014, 22:17 (CET)

Først og fremmest tak! :-) Dels for de rosende ord, dels for den grundige feedback! :-)
Ad 1. Se der ramte du plet med et af de spørgsmål jeg har tumlet med. Hvad ville være det rigtige navn for artiklen? Nu forestiller jeg mig, at den bliver lagt op under Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, og så med redirects fra de andre navne, herunder Sikringsafdelingen (medmindre den skal skilles ud i en særskilt artikel?).
Ad 2. Jeg har forsøgt at gøre som du siger. Om det er lykkedes skal jeg ikke vurdere! ;-) Men det nærmer sig da...
Ad 3. Done. Jeg er helt enig. Har haft svært ved at finde ud af hvad indledningen skulle indeholde.
Ad 4. Done. :-)
Jeg arbejder på, har ikke nået det endnu, at komme på lokalhistorisk arkiv for at se om de har nogle billeder (et eller to) jeg må bruge. Ligeledes skal jeg på besøg på muséet, have taget lidt flere billeder selv og meget gerne se om jeg kan finde nogle kilder omkring udtagningen af hjerner. Generelt har det faktisk vist sig svært at finde (troværdige/dokumenterbare) kilder. Meget er historier der er blevet fortalt. Og sidst, men ikke mindst, skal jeg på Rigsarkivet og tjekke nogle ting...
Ved sgu ikke om jeg var gået i gang, hvis jeg havde vidst hvor mange timer jeg skulle bruge på det... :-D Thuecl (diskussion) 7. jan 2014, 18:45 (CET)
Tilbage til brugersiden for »Thuecl/SNS«.