Budapest

Hovedstaden og den største by i Ungarn

Budapest er Ungarns hovedstad. Navnet er sammensat af navnene på to byer, Buda og Pest, der ligger på hver sin side af floden Donau. Byen spreder sig over et areal på 525 km2[2] og har 1.671.004 (2023) indbyggere. På Buda-siden ligger Gellert-bjerget med citadellet, borghøjen med det gigantiske slotskompleks og bydelen bag Matthias-kirken. På den flade Pest-side ligger parlamentet, forretninger og administrationsbygninger, de pragtfulde boulevarder og de store boligkvarterer.

Budapest
Budapest Rediger på Wikidata
Budapests byvåben Budapests byflag
Overblik
Land Ungarn Ungarn
Borgmester Gergely Karácsony[1] Rediger på Wikidata
Region (Megye) Pest
Grundlagt 17. november 1873 Rediger på Wikidata
Postnr. 1011–1239 Rediger på Wikidata
Telefonkode 1 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE HUBUD Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.671.004 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal 525 km²
 - Befolknings­tæthed 3.182 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1
UTC+2 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 102 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside budapest.hu
Oversigtskort

Historie redigér

 
Byen har et velfungerende sporvognsnet

Romerne grundlagde byen Aquincum år 89, hvor en keltisk by tidligere havde ligget. Fra år 106 til det 4. århundrede var Aquincum hovedstaden i den romerske provins Pannonien. Contra Aquincum (eller Trans Aquincum) var det nuværende Pest.

Omkring år 900 kom magyarerne, forfædrene til de moderne ungarere, til området. I middelalderen blev de to byer Buda og Pest vigtige. Buda blev sæde for et kongeligt slot i 1247, og i 1361 blev det Ungarns hovedstad. Pest blev ødelagt af mongolerne i 1241, men genrejstes hurtigt igen.

Osmannerrigets erobring af Ungarn i det 16. århundrede afbrød byernes vækst: Pest faldt til osmannerne i 1526 og Buda faldt 15 år senere. Buda blev hovedstad for en osmannisk guvernør, men Pest blev forladt før habsburgerne indtog byen i 1686.

Det var Pest, hjemsted for administration siden 1723, som voksede hurtigst i 18. og 19. århundrede. I 1800 var Pest større end Buda og Obuda tilsammen. Pests befolkning voksede 20 gange i 19. århundrede til 600.000, mens Buda og Óbudas befolkning kun var 4 gange større i 1900.

Sammensmeltning af de tre byer under en kommunal ledelse, først gennemført af den revolutionære ungarske regering i 1849, men tilbagekaldt af den habsburgske ledelse, var til slut slået fast af den ungarske kongelige regering, etableret under den østrig-ungarske Ausgleich af 1867. Befolkningen i den nye by, Budapest, voksede 7 gange i størrelse fra 1840 – 1900 til 730.000. Budapest var en rigtig imperial by, idet byen var hovedstad i den ungarske del af Østrig-Ungarn. Den ungarske regering var en vigtig del af kejserrigets styre. Mange af byens store bygninger stammer fra det 19. århundrede.

I løbet af 20. århundrede voksede befolkningen især i forstæderne. Újpests befolkning fordobledes fra 18901910 og Kispest firedobledes fra 1900 – 1920 fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen. Landets store menneskelige tab i 1. verdenskrig og Ungarns tab af store landområder i 1920 var kun midlertidige problemer. Byen var nu hovedstad i et mindre, men selvstændigt land.

Omkring en tredjedel af Budapests 200.000 jøder døde i 2. verdenskrig efter Tysklands besættelse i 1944. Budapest blev kraftigt ødelagt under den sovjetiske belejring i 1944. Byen kom på fode igen i 1950'erne og 1960'erne under den kommunistiske regering, og blev delvis et udstillingsvindue for fremvisning af regeringens mere pragmatiske politikker fra og med 1960'erne. Siden 1980'erne og kommunismens fald har byen, som hele landet, været ramt af fraflytning.

Byens bydele redigér

 
Fra banegården i bydelen Józsefváros.

Historiske befolkningstal redigér

 
Budapests befolkningstal

Klima redigér

Vejr for Budapest
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 2 4 11 18 22 25 28 28 23 16 10 3 15,83
Gennemsnitlig min °C −3 −1 3 7 11 14 17 17 13 8 4 −1 7,42
Gennemsnitlig nedbør mm 38 36 37 40 60 66 55 50 47 40 53 42 281

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér