Wikipedia

Carel Fabritius

Carel Fabritius (døbt 27. februar 1622, død 12. oktober 1654) var en hollandsk kunstmaler og en af Rembrandts mest talentfulde elever. Muligvis var han desuden selv læremester for Johannes Vermeer.

Carel Fabritius
Selvportræt
Personlig information
Født 27. februar 1622 (dåbsdato)
Beemster, Forenede Nederlande (nuværende Holland)
Dåbsdato 27. februar 1622 Rediger på Wikidata
Død 10. december 1654 (31 år)
Delft, Forenede Nederlande
Dødsårsag Tordenskraldet i Delft Rediger på Wikidata
Nationalitet Hollandsk
Far Pieter Carelsz Fabritius Rediger på Wikidata
Søskende Barent Fabritius,
Johannes Fabritius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Maler
Elev af Rembrandt van Rijn Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, bygningstegner, tømrer Rediger på Wikidata
Fagområde Kunstmaler Rediger på Wikidata
Periode Den hollandske guldalder, barokken
Arbejdssted Middenbeemster[1] (1643-1649), Delft (1649-1654), Amsterdam (1641-1643), Beemster Rediger på Wikidata
Kendte værker Guldfinken, Hera skjuler sig under slaget mellem guderne og kæmperne, Portræt af en siddende kvinde med et lommetørklæde Rediger på Wikidata
Genre Portræt, dyrekunst, landskabsmaleri, bylandskabsbillede, genremaleri med flere Rediger på Wikidata
Bevægelse Delft-skolen, barokken Rediger på Wikidata
Inspireret af Rembrandt
Inspirerede Pieter de Hooch, Johannes Vermeer
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Carel Fabritius var ældste søn af Pieter Carelszon Fabritius og Barbertje Barentsdr van der Maes. Hans far var skolelærer og moderen jordmoder. De boede i det kun ti år gamle Beemster-kog. I dåbsregistrene fra den reformerte kirke i Beemster står: "Anno 1622, den 27. februar Pieter Carelsz Sohn Carel. Pate Jan Carelsz." Han fik yderligere ti søskende: To brødre, Barent (aktiv i Amsterdam) og Johannes (aktiv i Hoorn), blev ligeledes kunstmalere. Om Carels ungdom er kun lidt kendt. Måske begyndte han som tømrer, fordi han i adskillige optegnelser fra den reformerte kirke skrives som "Carel Pietersen Timmermann." "Timmermann" = "tømrer". Men mange nutidige forskere mener, at det er et familienavn og ikke en stillingsbetegnelse, og ingen anden uddannelse eller erhverv kan bevises i disse tidlige år. Mest sandsynligt kom Carel tidligt i kunstmalerlærer hos sin far.

Som 19-årig giftede Carel sig den 1. september 1641 med en velhavende nabo, præstens søster. Det er første gang navnet "Fabritius" fremgår af officielle optegnelser. Fabritius kan være afledt af latinske "Faber", som betyder "smed, tømrer, håndværker". Den 22. september 1641 kort efter brylluppet flyttede parret til Amsterdam.

Samme år ansøgte han sandsynligvis Rembrandt om at blive hans elev. En optegnelse fra maleren og digteren Samuel van Hoogstraten omtaler i 1678 Carel som sin klassekammerat. Antagelsen underbygges af, at flere af Carels tidligere værker ligner værker fra Rembrandts værksted. Men som 19-årig var han for gammel til en egentlig elevplads, så han har sandsynligvis indgået i Rembrandts værksted som medarbejder. Det krævede, at han allerede havde opnået en vis kunnen.

Amsterdam skulle ikke give Carel mange glade minder. I 1642 døde et af hans børn kort efter fødslen, og et år senere døde hans kone under fødslen af parrets tredje barn, Catriona, og snart efter vendte Carel tilbage til Beemster med den eneste levende datter, Aeltje – formentlig tvillingsøster til det døde barn i 1642. Men med den korte afstand til Amsterdam kan det ikke udelukkes, at Carel fortsatte med at samarbejde med Rembrandts værksted også i de næste år. Efter sin kones død kom Carel i alvorlig pengenød, og han fik gæld, som forfulgte ham til hans død.

Delft redigér

I 1650 giftede han sig for anden gang, nu med Agatha van Pruyssen, som boede i Amsterdam, men stammede fra Delft, hvortil parret flyttede kort efter. Kun to år efter blev han registreret som medlem af Sankt Lukasgildet i Delft, hvilket er noget udsædvanligt, da det af vedtægterne fremgår, at ansøgeren skal kunne dokumentere et længere lærlingeforløb og salg af malerier. Det er ligeledes uklart, hvordan han tjente til livets ophold. Fra tiden i Delft er der kun overlevet få malerier, men det er med de sene malerier han opnåede sin berømmelse.

På højden af sin karriere omkom den 32-årige Carel pludselig den 12. oktober 1654 under tordenskraldet i Delft: et antændt krudtlager. Han var da netop i gang med at arbejde sammen med en elev og degnen fra den gamle kirke i Delft. Ved eksplosionsbranden forsvandt også malerierne i hans atelier. Det er derfor, så få af hans malerier er bevaret.

Stil redigér

Fabritius havde et betydeligt kunstnerisk talent, omend til dels – grundet hans tidlige død – uforløst. Hans tidlige værker var stærkt inspireret af Rembrandt, og flere af dem har tidligere været tilskrevet Rembrandt. Alligevel var Fabritius en af de få malere fra Rembrandts kreds, der formåede at bryde med Rembrandt og udvikle sin egen stil. Han skiftede efterhånden Rembrandts mørke baggrundsfarver ud med lyse og mere venlige farver og eksperimenterede en del med farver og perspektiv. Carel Fabritius' senere værker viser en bemærkelsesværdig, pioneragtig kreativitet, og har næsten ingen lighed med hans tidligere værker. Hvorfor og hvad der drev Fabritius til en så hurtig udvikling vides ikke. Antagelig har selve miljøet i Delft haft noget med det at gøre. Delft tiltrak og inspirerede ligeledes en række andre malere i samtiden: Gerard ter Borch, Jan Steen og Paulus Potter.

Værker redigér




  •  
    Lazarus opvækkelse fra de døde (1643)
  •  
    Hagar og englen (1643/4)
  •  
    Stillits (1654)
  •  
    Portvagten (1654)

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Carel_Fabritius&oldid=10494592"