Charles F. Kettering

amerikansk ingeniør

Charles Franklin Kettering (29. august 1876 - 25. november 1958), nogle gange omtalt som Charles "Boss" Kettering[1] var en amerikansk opfinder, ingeniør, erhvervsmand og ophavsmand til 186 patenter.[2]

Charles F. Kettering

Personlig information
Kæle/øgenavn Boss Ket Rediger på Wikidata
Født 29. august 1876 Rediger på Wikidata
Loudonville, Ohio, USA Rediger på Wikidata
Død 25. november 1958 (82 år) Rediger på Wikidata
Dayton, Ohio, USA Rediger på Wikidata
Gravsted Woodland Cemetery and Arboretum Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ohio State University (til 1904) Rediger på Wikidata
Medlem af National Research Council,
SAE International,
National Academy of Sciences (fra 1928),
American Society of Mechanical Engineers,
Horatio Alger Association of Distinguished Americans med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Iværksætter, opfinder, ingeniør Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Delco Electronics (1909-1918), NCR Corporation (1904-1909), General Motors (1918-1947) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved University of Miami (1947),
National Inventors Hall of Fame (1980),
Hoover Medal (1955),
Franklin Medal (1936),
ASME-medaljen (1940) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han grundlagde Delco, og var forskningschef hos General Motors fra 1920 til 1947. Blandt hans mest udbredte bidrag til bilindustrien var opfindelsen af den elektriske startmotor[3] og bly-benzin.[4][5] Sammen med DuPont Chemical Company var han også ansvarlig for udviklingen af freon til brug i køleenheder og airconditionsystemer. Han var også ansvarlig for udviklingen af Duco lak og emalje, der var de første praktisk anvendelige farver til masseproducerede biler.

Mens han arbejdede for Dayton-Wright Company udviklede han "Bug" lufttorpedoer, er bliver betragtet som verdens første luftmissiler.[6] Han ledede også forskningen i praktiske, letvægts totakts dieselmotorer, der revolutionerede lokomotiv- og entreprenørmaskineindustrien. I 1927 grundlagde han forskningsorganisationen Kettering Foundation. Han var på forsiden af Time Magazine den 9. januar 1933.

Referencer redigér

  1. ^ "Kettering, Charles F." Generations of GM History. General Motors Research Laboratories. Arkiveret fra originalen 2013-09-05. Hentet 21. februar 2018.
  2. ^ Scharchburg, Richard P. "Charles F. Kettering : Doing the right thing at the right time". Kettering.edu. Arkiveret fra originalen 2008-05-22. Hentet 2008-05-13. His book of patents contains more than 300 separate applications. For the list of patents issued to Kettering, see, Leslie, Stuart W., Charles F. Kettering, 1876-1958 (Doctoral dissertation, University of Delaware, 1980, available at http://udel.worldcat.org/title/charles-f-kettering-1876-1958/oclc/9128472&referer=brief_results Arkiveret 2012-04-25 hos Wayback Machine) (appendix VII, United States Patents Issued to Charles F. Kettering)
  3. ^ Google Patents US Patent #1150523, filed June 15, 1911
  4. ^ http://www.counterpunch.org/2011/03/25/the-man-who-poisoned-us-all
  5. ^ Method and Means for Using Low Compression Fuels US Patent #1635216, filed Jan 3, 1924
  6. ^ Cornelisse, Diana G. (2002). Splendid Vision, Unswerving Purpose: Developing Air Power for the United States Air Force During the First Century of Powered Flight. Wright-Patterson Air Force Base, Ohio: U.S. Air Force Publications. ISBN 0-16-067599-5.

Eksterne henvisninger redigér