Charles Nicolle
Charles Jules Henri Nicolle (født 21. september 1866 i Rouen, død 28. februar 1936 i Tunis) var en fransk læge og nobelprisvinder. Han blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1928 for sit arbejde med at udvikle en medicin mod mæslinger.
 Charles Nicolle | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Charles Jules Henri Nicolle  21. september 1866 Rouen, Frankrig |
| Død |
28. februar 1936 (69 år) Tunis, Tunesien |
| Far |
Eugène Nicolle |
| Søskende |
Marcel Nicolle, Maurice Nicolle |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
lycée Pierre-Corneille, Institut Pasteur (til 1893) |
| Medlem af |
Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences d'outre-mer, Académie Nationale de Médecine, Société des écrivains normands |
| Beskæftigelse |
Professor, bakteriolog, botaniker, mikrobiolog, læge, biolog |
| Fagområde |
Bacteriologi |
| Arbejdsgiver |
Collège de France (1932-1936), Institut Pasteur (1903-1936) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kommandør af Æreslegionen, Prix Montyon (1909, 1912, 1914), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1928) |
| Nobelpris |
 Medicin 1928 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nicolle lærte tidlig om biologi fra sin fader, Eugène Nicolle, som var læge ved sygehuset i Rouen. Han fik en kandidatgrad i 1893 fra Pasteur Institute. På dette tidspunkt vendte han til Rouen som medlem af medicinfakultetet frem til 1896 og da som direktør for bakteriologlaboratoriet.
I 1903 blev Nicolle direktør for Pasteur Institute i Tunis, hvor han udførte arbejdet med tyfus, som senere skulle give ham en Nobelpris. Han var endnu direktør for instituttet, da han døde i 1936. I 1927 blev han indvalgt som medlem i Kungliga Vetenskapsakademien.
Nicolle skrev også fiktion og filosofi gennem livet, herunder bøgerne Le Pâtissier de Bellone, Les deux Larrons og Les Contes de Marmouse.
Han giftede sig med Alice Avice i 1895 og fik to børn, Marcelle (f. 1896) og Pierre (f. 1898).
