Christian Gottfried von Dilleben

Christian Gottfried von Dilleben (død 1783) var en dansk ingeniørofficer.

Christian Gottfried von Dilleben
Personlig information
Født 1700-tallet Rediger på Wikidata
Død 1783 Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han tilhørte en hollandsk militærslægt, hvoraf i tidsrummet 1650-1750 ikke færre end seksten medlemmer var officerer i dansk tjeneste. Dilleben var født før 1727, deltog som tilskuer på tysk-russisk side i Den Polske Arvefølgekrig for at studere fortifikationskunst og blev 1757-58 sendt til Norge som medlem af den kommission, der skulle levere en plan til forbedring af fæstningen Frederiksstad. Dilleben gjorde tjeneste i Holsten fra 1735; først som konduktør, senere som overkonduktør, og ved det holstenske ingeniørkorps' oprettelse 1763 blev han ingeniørmajor; vistnok med bopæl i Glückstadt. 1771 blev han af Struensee udnævnt til chef for Ingeniørkorpset med sæde i København, men måtte fratræde ved kabinetssekretærens fald det følgende år.

En række bygningstegninger, den ældste dateret 1736, er bevaret fra Dillebens hånd; mest til vagtbygninger og fæstningsporte i Holsten, der ikke er bevarede. I Glückstadt er en række af hans værker bevarede og viser, at Dilleben arbejdede i en nøgtern barokstil.

Værker redigér

(alle i Glückstadt)

  • Ombygning af det kgl. giethus (1769)
  • Vagtbygning (1741)
  • Ombygning af Provianthuset (1768)
  • Ny facade på Kremper Tor (1769)
  • Matrosvagt (1769)
  • Forbedringer af Hitler Skanse (1775)
  • Corps de garde (1771)

Tilskrivninger: Tøjhuset i Glückstadt

Kilder redigér