Claustrum

hjernestruktur

Claustrum er en tynd hjernestruktur af grå substans, og i hver af de to hjernehalvdele sidder den mellem putamen og den del af hjernebarken der betegnes insula. Strukturen henregnes nogle gange til basalganglierne.

Tegning af transversalt snit i menneskets storhjerne med fremhævelse af claustrum.

Der vides ikke meget om dens funktion. Francis Crick og Christof Koch fik i 2005 udgivet en artikel[1] hvor de foreslog at claustrum kunne være involveret i bevidsthed og i et interview til Vilayanur S. Ramachandran sagde Crick kort før sin død:

Rama, jeg tror bevidsthedens hemmelighed ligger i claustrum, – tror du ikke? Hvorfor vil denne lille struktur ellers være forbundet til så mange områder i hjernen?[2]

De fleste pattedyr har claustrum-strukturen, men næbdyret har dog ikke claustrum.[3]

Elektrisk stimulering af et område mellem venstre claustrum og hjernestrukturen insula viser tilsyneladende at bevidsthed kan slukkes. Indtil videre er der dog tale om et studie på en enkelt patient i forbindelse med hjernekirurgi.[4]

Henvisninger redigér

  1. ^ Francis Crick; Christof Koch (29. juni 2005), "What is the function of the claustrum?", Philosophical Transactions of the Royal Society B, 360 (1458): 1271-9, doi:10.1098/RSTB.2005.1661, PMC 1569501, PMID 16147522Wikidata Q24676945
  2. ^ Edge: THE ASTONISHING FRANCIS CRICK by V.S. Ramachandran
  3. ^ Ann B. Butler og Rodney M. J. Cotterill, "Mammalian and Avian Neuroanatomy and the Question of Consciousness in Birds", The Biological Bulletin, 211:106-127, oktober 2006.
  4. ^ Mohamad Z. Koubeissi, Fabrice Bartolomeib, Abdelrahman Beltagyd, Fabienne Picard (august 2014). "Electrical stimulation of a small brain area reversibly disrupts consciousness". Epilepsy & Behavior. 37: 32-35. doi:10.1016/j.yebeh.2014.05.027.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)