Clemens af Alexandria

oldkirkelig teolog og filosof (ca. 150-215)

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab. Han betragtes som en helgen og kirkefader.

Clemens af Alexandria
Tidlige Romerrige

Personlig information
Født Κλήμης ὁ Ἀλεξανδρεύς Rediger på Wikidata
150 Rediger på Wikidata
Athen, Grækenland Rediger på Wikidata
Død 215 Rediger på Wikidata
Kayseri, Tyrkiet Rediger på Wikidata
Bopæl Alexandria Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Alexandrinsk teologi Rediger på Wikidata
Elev af Tatian, Atenagoras, Pantaenus Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Kendte værker Uddrag af Theodot, Protrepticus Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I sin ungdom rejste Clemens rundt i Middelhavsområdet for at finde en højere mening og bekendte sig til flere religioner, men i Alexandria, som dengang var det østlige Middelhavsområdes intellektuelle hovedstad, blev han, under indflydelse af teologen Pantaenus, omvendt til kristendommen. Omkring 180 blev Clemens selv leder af Pantaenus' skole og fik bl.a. Origenes som elev. Under kejser Septimius Severus' kristenforfølgelser i 202-203 måtte Clemens søge tilflugt hos biskop Alexander i Kappadokien.

Clemens' betydning ligger i hans forsøg på at forene datidens filosofi med kristen tænkning.[1] Hans vigtigste værker udgør hans store trilogi: Protreptikos pros Ellenas ("Tilskyndelse til grækerne"), Paidagogos ("Pædagogen" eller "Underviseren") og Stromateis ("Strøtanker"). I disse værker forsøgte han at lave en skriftlig fremstilling af kristendommen og dens moral i den traditionelle, verdslige græske litteraturs form.

Han blev helligkåret med mindedag 4. december, men kanoniseringen blev i 1748 annulleret af pave Benedikt 14., da man ved meget lidt om Clemens' liv, og hans skrifter giver anledning til tvivl.[2]

Et brev fra Klemens er den eneste kilde til det hemmelige Markusevangelium.[3]

Noter redigér