Dannevirke (Slesvig)

tysk kommune
For alternative betydninger, se Dannevirke (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dannevirke)

Dannevirke (tysk: Danewerk) er en landsby og kommune beliggende sydvest for Slesvig by i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende hører kommunen Haddeby Sogn. Sognet lå i den danske tid indtil 1864 i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland).

Dannevirke (Slesvig)
Danevirke Museum i Dannevirke-Rødekro
Danevirke Museum i Dannevirke-Rødekro
Danevirke Museum i Dannevirke-Rødekro
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Dannevirke (Slesvig)
Coat of arms of Dannevirke (Slesvig)
Dannevirke (Slesvig) ligger i Tyskland
Dannevirke (Slesvig)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Haddeby
Borgmester Hermann Büll
Statistiske data
Areal 16,65 km²
Højde 20 m
Indbyggere 1.141 (31/12/2018)
 - Tæthed 69 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24867
Tlf.-forvalg 04621
Koordinater 54°29′01″N 09°30′04″Ø / 54.48361°N 9.50111°Ø / 54.48361; 9.50111Koordinater: 54°29′01″N 09°30′04″Ø / 54.48361°N 9.50111°Ø / 54.48361; 9.50111
Hjemmeside www.dannewerk.de
Beliggenhed af kommune Dannevirke (Slesvig) i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Historie redigér

Landsbyen er første gang nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Der skelnes mellem Lille- og Store Dannevirke[1]. Stednavnet henviser til forsvarsvolden ved samme navn, som strækker sig midt igennem landsbyen (med Thyraborg og Valdemarsmuren). Lidt øst for landsbyen i nabokommunen Bustrup findes vikingebyen Hedeby.

Ved Rødekro var Dannevirkes eneste åbning, Viglidsdør eller Karlegat, gennem hvilken Hærvejen gik. Her hævedes told af de stude, der blev drevet mod syd. Indtægterne var forebeholdt den danske krone. Den tidligere Rødekro selv var et gottorpsk jagthus, hvor hertug Frederik 3. i 1657 beværtede kong Frederik 3., kort før bruddet imellem dem[2]. Ved udgravningerne i 2022 tæt ved Danevirkes åbning fandt arkæologerne lige under den gamle Røde Kro flere uberørte rester af Hærvejen[3].

Landsbyen er også nævnt i et lokalt sønderjysk folkesagn om underjordiske[4].

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 205
  2. ^ H. V. Clausen: Sønderjylland - en rejsehåndbog, København 1920, side 133
  3. ^ TV Syd fra 23. aug 2022: Overraskende fund ved Danevirke - uberørte spor fra den gamle Hærvej
  4. ^ Smørrebrødet, i: Hans Rasmussen: Sønderjydske sagn og gamle fortællinger, Odense 1899, s. 19