Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27. september 2007. Formålet med opsendelsen var som den første rumsonde at besøge de to tungeste medlemmer: dværgplaneten Ceres og asteroiden Vesta i asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter.[1] I stedet for blot at flyve forbi dem, gik Dawn i kredsløb om dem. Til rejsen brugte den en ionmotor, udviklet til missionen. Ionmotoren anvendte 288 kg xenon til at nå Vesta og yderligere 89 kg til at nå Ceres. 45,6 kg konventionelt hydrazin-raketbrændstof bruges til ændring af flyvestillingen og hjalp med til at Dawn kunne blive indfanget af Vesta/Ceres.

Dawn

En tegners opfattelse af Dawn med Vesta (venstre) & Ceres (højre) (Nærheden af Vesta til Ceres er en kunstnerisk frihed)
Dobbelt kredsløb
Organisation:    NASA
Primære Leverandører:    Orbital Sciences, JPL, UCLA
Mission:    At undersøge Vesta og Ceres.
Forbiflyvning:    Mars
Instrumenter:    CCD-kamera fra Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt

VIR — Visuelt og infrarødt spektrometer fra Agenzia Spaziale Italiana
GRaND — Gamma- og neutronspektrometer fra Los Alamos National Laboratory
Mag — Magnetometer fra University of California
GLA — Laser altimeter fra Goddard Space Center.

Opsendelsesdato:    27. september 2007, 11:34 UTC.
Opsendelsessted:    SLC-17B Cape Canaveral, Florida
Opsendelsesraket:    Delta 7925H
Missionens afslutning:    efter 8 år
Forløbet:    16 år, 6 måneder og 27 dage
NSSDC ID:     2007-???
Masse:    1.250 kg, deriblandt 425 kg xenon og 45 kg hydrazin.
Størrelse:    1,5 x ? x 19,7 (H x L x B; meter)

De 48 kg ekstra xenon kunne være brugt til at besøge andre asteroider på en forlænget mission, men den mulighed har NASA ikke ønsket at bruge.

Dawn var i 2011-2012 i kredsløb om Vesta og gik i kredsløb om Ceres den 6. marts 2015. Derved blev rumsonden den første sonde, der har været i kredsløb om to forskellige himmellegemer.

På en hjemmeside kunne man skrive sit navn, og disse navne er på en mikrochip, der flyver med Dawn.[kilde mangler]

Kronologi redigér

  • September 2007 — Opsendelse.
  • Februar 2009 — Tæt passage af Mars.
  • Juli 2011 — Gik i kredsløb om Vesta.
  • September 2012[2] — Forlod Vesta.
  • Marts 2015 — Gik i kredsløb om Ceres.
  • Juli 2015 — Slut på den primære mission.

4 Vesta redigér

 
Billede af Vesta stykket sammen af enkeltoptagelser 2011-2012

Den 16. juli 2011 blev Dawn blev indfanget i asteroiden Vestas tyngdekraft og kom i kredsløb om asteroiden. Dawn opnåede et 4,3 times kredsløb ved 210 km den 8. december 2011.[3]

1 Ceres redigér

 
Billede af Ceres taget af Dawn den 19. februar 2015.

Ceres blev den første dværgplanet, der fik besøg af en rumsonde. Dawn gik i kredsløb om Ceres den 6. marts 2015. I november 2015 ændredes kredsløbet om dværgplaneten til 375 km højde.

Rumsonden New Horizons fløj først forbi dværgplaneten Pluto den 14. juli 2015, og var den anden dværgplanet, der fik besøg af en rumsonde.

Referencer redigér

  1. ^ "Dawn. NASA". Arkiveret fra originalen 30. december 2007. Hentet 26. juni 2015.
  2. ^ Dawn has departed the giant asteroid Vesta Arkiveret 19. november 2012 hos Wayback Machine 5. september 2012
  3. ^ Dawn Mission: Mission Status: 2011 Arkiveret 13. maj 2013 hos Wayback Machine. JPL.

Eksterne henvisninger redigér