Didrik Fuiren (guldsmed)

dansk guldsmed (1580-1603)

Diderik Fuiren (Fyring) (fødseldata ukendt – 30. september 1603 i København) var en dansk guldsmed.

Didrik Fuiren
Født 1580 Rediger på Wikidata
Død 30. september 1603 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Guldsmed Rediger på Wikidata
Kendte værker Christian den fjerdes krone Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Christian 4.’s krone.

Hvor og når han er født, samt hvorledes hans første udvikling har været, kendes ikke. Men 1580 må han som gift mand antages at være bosiddende i Odense; hans datter Anna, der 1598, 18 år gammel, blev gift med guldsmed Jørgen Prytz i København, er nemlig født i Odense. 1581 trådte han med årlig løn i Frederik 2.’s tjeneste og er sikkert den betydeligste guldsmed her i landet på den tid. Da den nævnte konges døtre Elisabeth og Anna i 1588 og 1589 udstyredes til bryllup, havde han fuldt op at gøre, og ham betroedes det at forarbejde den endnu på Rosenborg bevarede pragtfulde krone, hvormed Christian 4. 1596 blev kronet. Samtidig med denne kroning flyttede han fra Odense til København, hvor han ligesom i Odense snart blev grundejer, og her døde han. Han var to gange gift: 1. med Margrethe Unkersdatter (af Jordbjergslægten) og 2. (vistnok 1593 med enken efter Fyns biskop Niels Jespersen, Else Hansdatter, datter af rådmand Hans Dinesen i Odense. Hun overlevede ham i 19 år (død 1623) og blev 3. gang gift med lægen Dr. Jens Mule i Odense: se Mule (adelsslægt). Hun skal have drevet en betydelig handel med guld, diamanter, perler og juveler, endogså på Moskva, og handlet med vekslerFrankrig, hvilket sikkert vil sige, at hun har fortsat en del af sin anden mands forretninger; sådan handel dreves nemlig almindelig af datidens guldsmede.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Camillus Nyrop i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 5. bind, side 487, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Ekstern henvisning redigér