Diskussion:Carl Christian Rafn

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Der er lige en enkelt formulering, som jeg er lidt i tvivl om betydningen af:

Bl.a. var han den første videnskabsmand, der gjorde erkendelsen populært, at Amerika blev opdaget af vikingerne.

Var han den første til at popularisere denne erkendelse, eller var det ham, der gjorde det til en alment accepteret erkendelse?

Det må forøvrigt være en tankefejl, at Rafn skulle have studeret på Odense Universitet. Uden lige at have det præcise årstal ved hånden blev det vist først oprettet cirka 100 år efter Rafns død. Der må være tale om Københavns Universitet.

Derudover er jeg måske lidt overrasket over at se en del beløb angivet i kroner. Danske kroner blev først indført i 1873, hvor Rafn var død og begravet for længe siden. Beløbene må næsten have været udmålt i daler (rigsbankdaler). Selvom kroner er mere velkendte for de fleste læsere synes jeg ikke, at det fremmer forståelsen at bruge denne enhed, da pengenes værdi siden da jo er blevet voldsomt forandret. Løst anslået svarede værdien af de 170.000 kroner i fonden ved Rafns død nok til 5-6 millioner nutidskroner.--Heelgrasper 13. aug 2005 kl. 00:33 (CEST)

Hej, Rafn var, som jeg har læst, den første, der populariserede erkendelser om Leif Eriksson, at han nåede Vinland osv. Det var før kun kendt blandt videnskabsfolk. Hans bog udkom i New York på engelsk, og det var en stor succes:

I sagastoffet fandt Rafn belæg for, at de gamle vikinger, havde berejst det meste af den da kendte verden. Ja mere end det. Grønlandssagaen og Erik den Rødes saga kunne berette om lande vest for Grønland. Længst mod nord lå Helluland (stenland), derefter kom Markland (skovland) og længst mod syd lå Vinland (vindrueland). Islændingen Thorfæus var den første, der havde forbundet disse beretninger med Amerika, men hans skrift var sjældent og ikke kendt uden for en snæver kreds af fagfæller.

Rafn besluttede at undersøge i Amerika, om der var fundet håndgribelige spor efter vikinger, Magnusen oversatte teksterne til dansk, Sveinbjørn Eigilsson - den sidste aktive af selskabets stiftere - oversatte teksterne til latin, som stadig var lærdommens sprogdragt. Endelig blev teksterne oversat til engelsk.

Rafns forespørgsler resulterede i en række svar omhandlende runeindskrifter, gravhøje, bygninger og meget mere. Nu var teksten på plads og genstandene var der til at understøtte teksten. Pengene var der også til at udgive denne historie om, at Amerika var opdaget 500 år før Columbus. Det blev til pragtværket „Antiquitates Americanae“ (1837), som opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Flot er den både rent typografisk og på illustrationssiden. På tekstsiden er den opbygget, som Kraka Maal efter Oldskriftselskabets standard.

Der kom også en discountudgave af den engelske oversættelse alene. Den udkom i New York og nåede et stort publikum; og den satte sindene i bevægelse.

For at forstå det, må man have for sig, at USA efter at Midtvesten var blevet åbnet for immigration i første halvdel af 1800-tallet modtog et stort antal indvandrere fra bl.a. Tyskland og Skandinavien. De havde et behov for at legitimere deres ret til at være der. Katolikkernes adkomst til landet var netop, at Columbus havde opdaget det. Budskabet om. at Leif Erikson fandt Vinland 500 år før Columbus, var som at sætte ild til en krudttønde. Der blev holdt informationsmøder om Antiquetates Americanae i en række større byer, og bølgerne gik højt.

Først sent i 1900-tallet, efter at nordmanden Helge Ingstad fandt arkæologiske beviser for Vikingernes tilstedeværelse på nordspidsen af New Foundland, synes gemytterne at være faldet til ro. Forekomsten var heldig, for næsten alle de af Rafn indsamlede genstande viste sig ikke at kunne stå for eftertidens prøvelse!

„Antiquitates Americanae“ var rette bog, på rette sted, til rette tid. En bragende succes for Oldskriftselskabet.

Kilde: http://www.assistens.dk/rafn.htm

Det med Odense Universitet er en fejl, undskyld. Selvfølgelig var det Kbh. Det med kronerne stammer fra Dansk Biografisk Leksikon 1887-1905. Arne List 13. aug 2005 kl. 15:01 (CEST)