Diskussion:Computerworld

Udgiverne af diverse medier har altid en forestilling om, hvilket markedssegment de sigter imod. Det er selvfølgelig vigtigt i forhold til redaktionen, at man har en ide om, hvem man skriver for; men det er endnu mere vigtigt i forhold til annoncørerne. Her står man særligt godt, hvis man kan overbevise annoncørerne om, at man er det førende (eller måske endda det eneste) medie indenfor et bestemt markedssegment. Det skal sammenholdes med, hvor vanskeligt det egentlig er, at definere et markedssegment præcist og objektivt. Hvordan skelner man f.eks. mellem professionelle og amatører i computerbranchen?

Resultatet er, at et udsagn som "I mange år var Computerworld derfor alene på sit marked." altid vil være POV. Redaktionen på CW har måske set det sådan, og det er måske, hvad de fortæller deres annoncører; men det kan godt være, at man på andre redaktioner ser det helt anderledes.

Dertil kommer, at sådan et udsagn er helt unødvendigt her. En sætning som "Siden 2001 har IT-avisen ComON imidlertid ydet konkurrence på samme marked." er også helt unødvendig her. Artiklen om CW bør beskrive CW. Der er egentlig ingen grund til at nævne andre medier. De omtales jo hver for sig i deres egne artikler, og kan findes via kategorierne. (Kun hvis man er tilknyttet ComOn's redaktion, så er det selvfølgelig sjovt, at få lige netop det medie nævnt i flest mulige artikler). Artiklen om CW bør altså beskrive, hvad CW er, dets historie, hvem der står bag og hvem man henvender sig til. Det kan altsammen gøres objektivt. Om der er andre, der henvender sig til de samme læsere og endnu værre: hvem der er førende eller måske endda alene herom - det vil altid være POV. --Lars Helbo 4. okt 2005 kl. 09:42 (CEST)

Hej Lars
Jeg er ikke enig i dine argumenter. Principielt giver det ikke mening at beskrive noget som helst i denne verden uden også at beskrive noget af konteksten. Men det er en filosofisk diskussion, som ikke er nødvendig her. Jeg synes nemlig, at den formulering, du er landet på i artiklen, er ganske fin og beskrivende. God, pragmatisk løsning.
Reporter Nielsen 4. okt 2005 kl. 23:03 (CEST)
Tilbage til siden »Computerworld«.