Diskussion:Gefionspringvandet

Seneste indlæg: for 2 måneder siden af Amjaabc
Artiklen Gefionspringvandet har tidligere været foreslået som kandidat til at blive vist på Wikipedias forside som ugens artikel, men fik ikke nok stemmer til at blive valgt.

Huskeliste for Gefionspringvandet: rediger · historik · overvåg · opdater

Jeg skal ikke gøre mig klog på nordisk mytologi. Men til fordel for Vänern taler det at denne sø, både i størrelse og form, ligner Sjælland, hvad Mälaren aldeles ikke gør. -- Sebastjan 17. feb. 2006 kl. 10:00 (CET)

Vänern er også det rigtige, se f.eks. her--Sir48 (Thyge) 17. feb 2006 kl. 10:10 (CET)
Sagnet om Gefion er kendt fra Snorri Sturlasons værk "Heimskringla", hvor søen benævnes som "Lågen" (Lagen/Lägen på svensk). Som det kan ses her, så er der åbenbart debat om hvorvidt denne "sagnsø" er Vänern eller Mälaren. Hvad angår formen, så synes jeg et nærbillede af Mälaren ligner Sjælland en hel del mere end Väneren, i hvert fald i form. At søen ikke er nær så stor som Sjælland er naturligvis korrekt, men bemærk at der i sagaen står "Og Lågen har Vige, der svarer til Næssene i Selund". Der er altså på ingen måde tale om størrelse, kun vige og næs, hvor Mälaren er langt mere vellignende end Vänern.
Det skal desuden nævnes, at som det kan ses på denne side og i denne bog, så er opfattelsen fra disse, at der er taler om Mälaren.
Uden at fornærme nogen, så synes jeg at et link til en pressemeddelelse fra det offentlige er alt for billig "argumentation", eftersom de fleste ved, at de folk der skriver dem, kan være dygtige og velinformerede, ligeså vel som de kan være praktikanter, der bruger 2 min. til at surfe lidt rundt på Google som research til emnet.
Med henvisning til at den gængse opfattelse af Lågen er, at der er tale om Mälaren, så ændrer jeg det altså til dette. --Emilsj 3. aug 2006 kl. 04:04 (CEST)
Der er vist almen enighed (jeg tjekkede også lige SDE) om at det er Mälaren, der er tale om, uanset at det for et moderne øje er mere oplagt med Vänern. --Palnatoke 4. sep 2008, 20:20 (CEST)
Tilbage til siden »Gefionspringvandet«.