Diskussion:Napoleon 1. af Frankrig

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

"Efter 100 dage gik han i land i Sydfrankrig" Var de berømte 100 dage ikke hans regeringsperiode efter at han ankom i Sydfrankrig til han igen blev afsæt efter Waterloo ?

Jo.

Jeg mener altså også at de 100 Dage var fra han gik i land i Sydfrankrig til han blev afsat efter slaget ved Waterloo som Napoleon jo tabte!

(har en opgave om Napoleon og har en temmelig stor viden om Napoleon.)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Zzyzx11 satte slettemarkør Duplicate på Image:Napoleon1.jpg: {{duplicate|Image:Napoleon Bonaparte.jpg}}(diff);

-- CommonsTicker 24. feb 2007 kl. 15:14 (CET)

"Den 13. juni 1815 stod de fire stormagter klar til slaget om Europa. Napoleon, Blücher, Wellington og Frans."

Hvem Frans? Det kan ikke være Frans I af Østrig, da han levede fra 1830-1916 og slaget ved Waterloo var 1815. Var der overhovedet en Frans? Han står heller ikke nævnt under "Slaget ved Waterloo"

Grammatik

Mange grammatikfejl. Jeg vil prøve at rette dem senere. Trif 4. maj 2009, 13:34 (CEST)

mange faktuelle fejl i "ungdom og karriere" og "Den franske revolution"

ja disse to tekster er meget fejlagtige og lader til at nogen har fundet på det meste selv eller lavet nogen drastisk fortolkninger... fx "Han uddannedes på franske militærskoler, identificerede sig med den franske sag og afviste deltagelse i korsikanske frihedsbestræbelser" fuldkommen forkert at sige at han afviser deltagelse i korsikanske frihedsbestræbelser. han viede nærmest sit liv til at gøre korsika frit(overdrivelse ja.. men en stor del af hans drivkraft var baseret på at få korsika gjort frit). han ville sogar lede den italienske hær ind i korsika for at få kongens magt elimineret.

2. eksempel "Den 14. juli 1789 råbte den indsatte Marquis de Sade til borgerne udenfor at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Dette var dråben der fik bægeret til at flyde over." hvis nu fjolset der har skrevet dette vidste hvad han/hun skrev om ville vedkommende vide at de Sade sagde det den 2. juli 1789 og at det ikke var tilfældet at nogen blev henrettet og at de Sade herefter blev flyttet til et galehus.

mit budskab her er at hvis i vil bruge disse tekster så bliver i nødt til at tjekke alt igennem for faktuelle fejl så brug dem med forhold. (Skrev 77.213.98.19 (diskussion • bidrag) 29. maj 2009, 15:50. Husk at signere dine indlæg.)

Der er jo ikke rigtigt noget "I" og "vi" på Wikipedia; hvis man finder fejl, retter man dem. Hvis man kan angive en troværdig kilde er det en absolut fordel. Mvh. Arne (Amjaabc) 29. maj 2009, 17:38 (CEST)

Er der nogen grund til at komme med en noget apokryf fremstilling af stormen på Bastillen i en artikel om Napoleon, en begivenhed, han ingen som helst del havde i? Hvad menes der med, at forskellige familieslægter havde magten under den franske revolution? Ordet familieslægt er vrøvl, og udsagnet er vrøvl.--Kemp 11. jun 2009, 14:25 (CEST)

"Ved Slaget ved Waterloo led hans hær det endelige nederlag i juni, han blev fanget på ny og døde 5. maj 1821 som deporteret på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav."

Det er altså en meget dårligt formuleret sætning. Han dør først syv år efter dette slag, så det giver da ingen mening at have dette i samme sætning.

Dårlig formulering

"Ved Slaget ved Waterloo led hans hær det endelige nederlag i juni, han blev fanget på ny og døde 5. maj 1821 som deporteret på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav."

Det er altså en meget dårligt formuleret sætning. Han dør først syv år efter dette slag, så det giver da ingen mening at have dette i samme sætning.

det gir jo ikke mening

Den 13. juni 1815 stod de fire stormagter klar til slaget om Europa. Napoleon, Blücher, Wellington sammen mod Napoleon. Napoleon vidste, at hvis han kunne besejre Wellington, ville de andre tre bøje sig for ham. Derfor begyndte Napoleon med Wellington. Få soldater fra Napoleons hær fik lokket Wellington og hans kavalerister ud på slagmarken. Her stod Napoleons kanoner klar til at skyde dem ned, men Wellington fandt en forhøjning på 1 meter, som alle kavaleristerne og han selv kunne gemme sig bag. Det var et tab for Napoleon, for hans soldater, der var lokkemad, var blevet slagtet. Den 15. juni 1815 døde 29.000 franskmænd og kun 16.000 briter. Den 16. om morgenen var Blüchers hær var på vej til at hjælpe Wellington. Denne dag mistede briterne 130.000 soldater og franskmændene 120.000. Det britiske forspring var indhentet og Napoleon var tilfreds igen. Den 18. juni havde Napoleon alle tiders chance for at vinde slaget ved Waterloo. Wellingtons hær var kommet lidt på afveje, og Napoleon kunne let have haft omringet ham og dræbt hele hans hær, men Napoleon ventede på grund af en meget kraftig regn der var faldet ugerne forinden. Dette ville bare have gjort at hans heste og artelleri var sunket i mudderet, og derved ville Napoleon ikke have haft noget beskyttelse mod fjenden, så han valgte det klogeste, at vente. Sent om eftermiddagen fik Napoleons garde ordre til at slå Wellington tilbage. Dem havde ingen slået før, og de skulle vinde krigen for Napoleon. Napoleons garde marcherede og gik til angreb. Da de kom op på den anden side af en bakkeskråning så garden hvor mange Wellington havde bag sig og garden flygtede. Napoleon så slaget tabt og garderne stillede sig i en tyk kæde rundt om Napoleon, for at han ikke skulle blive skudt. Wellingtons hær havde de lige efter sig. Napoleon havde undervurderet Wellington, og i det samme kom Blücher med sin hær og Napoleon så nu ingen anden udvej end at kapitulere. Den næste morgen den 19. juni 1815 måtte Napoleon kapitulere. Han måtte se sig slået af Europas stormagter. Napoleon flygtede hurtigt til Paris hvor han 3 dage senere blev omringet af Wellington som ventede ham udenfor Paris. Wellingtons krav var at Napoleon skulle abdicere og afgive tronen til en anden ellers indtog han Paris. Napoleon abdicerede og overgav tronen til sin søn Napoleon den 2. som kun blev kejser fra 22. juni til den 7. juli 1815. Han flygtede til Roquefort, men blev hurtigt fanget. Napoleon blev udleveret til Wellington hvor Napoleon blev sat i eksil på øen St. Helena.

1. Det var jo ikke fire stormagter der kæmpede om europa. det var kun Frankrig, England og Preussen.

2. Det var ikke et slag om Europa men mere et slag for Frankrigs overlevelse.

3. Napoleon startede ikke med Wellington. Han udkæmpede først slaget ved ligny hvor han slg både Wellington og Blücher. Bagefter delte han sin hær op i to dele. Den ene del på ca 120.000 mænd, som Napoleon selv havde kommandoen over, drog ud for at knuse resterne af Weillingtons hær. Den anden del på ca 67.000 mænd som jeg ikke kan huske hvem der havde kommandoen over. Hæren på ca 67.000 mænd skulle så knuse Blücher. Proplemet var at hæren på 67.000 Mænd snarere fulgte efter Blücher på pæn afstand. derfor kunne Blücher nå frem og forstærke Wellington i slaget om Waterloo.

4. Slaget om Waterloo varede kun en dag, og der døde ca 25.000 mænd på hver side. Men Napoleon mestede nok flest mænd.

5. Napoleon blev ikke forfulgt! Han drog tilbage til Paris, og abdicerede senere der. Wellington har ikke overhovedet været i nærheden af Paris på det tidspunkt. Han overgav sig selv til Briterne i håb om at får overdraget et gods, og trække sig tilbage der. Først havde han dog undersøgt muligheden for at flygte U.S.A.

Og man kunne blive ved. Håber at der snart kommer en med bedre grammatiske kundskaber end mig og omskriver den artikel fra bunden.

tårer i øjnene

Hvem fanden har skrevet den artikel? Halvdelen er jo det pure opspind. det den her slags artikler der totalt underminerer Wiki. Jeg får sgu nærmest tårer i øjnene over at læse den her artikel.

- Jeg er helt enig! Jeg kiggede lige på afsnittet om Waterloo, jeg kunne finde sådan cirka en eller to ting der var bare nogenlunde rigtige. Hvorfor skriver folk sådan noget sludder? De spilder både vores og deres tid! Julie

I er mere end velkomne til at rette fejl og bidrage med nye oplysninger. Alle har lov til at redigere. --Saddhiyama 4. feb 2011, 23:15 (CET)