Diskussion:Neonrør

Hej fletteforslagsstiller

Jeg mener ikke at dette er rigtigt: " og beklæder indersiden af røret med fluorescerende fosfor". Jeg har set neonrør på nært hold - også i slukket tilstand og her er de gennemsigtige.

--Glenn 23. jan 2006 kl. 20:09 (CET)

Det er nok muligt at man kan træffe på originale typer hvor der anvendes en gas (nemlig nok faktisk neon) hvor et fluorescerende stof ikke er nødvendigt. I praksis bruges ordene neonrør og lysstofrør dog ofte i flæng (rør uden neon kaldes neonrør, og rør uden lysstof kaldes åbenbart også lysstofrør), så jeg synes stadig de to artikler skal sammenskrives. Forskellen må så (efter min mening) forklares på én fælles side. /JeppeSN 23. jan 2006 kl. 20:43 (CET)

Hej Jeppe. Jeg håber du forstår lidt tysk (citat fra den tyske Wikipedia): "...Leuchtstoffröhren werden im Volksmund oft fälschlicherweise als Neonröhren bezeichnet, obwohl sie kein Neon, sondern Argon [men kan også indeholde kviksølv og krypton] enthalten...".

Citat fra en-wiki: "...Mechanism of light production. A fluorescent lamp bulb is filled with a gas containing low pressure argon (or more rarely argon-neon or sometimes even krypton) and mercury vapor. The inner surface of the bulb is coated with a fluorescent paint made of varying blends of metallic and rare-earth phosphor salts..."

Lysstof på indersiden <=> Lysstofrør.

--Glenn 23. jan 2006 kl. 21:02 (CET)

Vi er ikke uenige om dét. Moderne rør til indendørs belysning indeholder argon og spor af kviksølv (nødvendigt, desværre, forurenende) men intet neon. Her er lysstoffet nødvendigt for at få hvidt lys (sammenlign med UV-rør og solarie-rør). Gammeldags neonrør indeholdt virkelig neon, og her kunne lysstoffet undværes, men så havde man altså også kun én farve, nemlig den der stammer fra neons spektrum. På trods af disse forskelle mener jeg at begge typer rør skal behandles i én artikel. Hvis det skal være to artikler, må der i hvert fald være meget klare henvisninger mellem de to artikler, og forskellen på de to typer skal så forklares i begge artikler. /JeppeSN 23. jan 2006 kl. 21:19 (CET)

PS! Vil du også lave artikler om argonrør, kryptonrør, natriumrør, cæsiumrør eller alle de andre mulige udladningsrør der ikke bruger "lysstof"? /JeppeSN 23. jan 2006 kl. 21:24 (CET)

Hej Jeppe. Jeg svarer på det sidste først. "Neonrør" dækker også over krypton... rør. Jeg kender ikke en god fællesbetegnelse, men de andre wiki anvender også neonrør.

Svar til det før.

Kig på:

• What is the difference between a fluorescent light and a neon light? Citat: "...These electrons excite the neon atoms and cause them to emit light that we can see. Neon emits red light when energized in this way. Other gases emit other colors...A fluorescent light works on a similar idea but it has an extra step...Therefore, the inside of a fluorescent light is coated with a phosphor..."

• The Fluorescent Lighting System Citat: "...[et stykke nede:] "Neon" Gas Discharge Lighting. A fluorescent light is a descendant of the gaseous discharge lighting systems known by the generic name "Neon"...A very close relative of the fluorescent lamp is the mercury vapor lamp...Another outdoor lighting system is known as sodium or sodium-halogen..."

• Neon and fluorescent lights explained Citat: "...When I talked about "neon lights" I was actually referring to fluorescent tubes and had made the mistake of literally translating the popular french name for these lights into English, thus giving "neon lights"...Neon lights are usually glass filled with an inert gas like neon, argon, xenon, krypton... (noble gases)..."

Et vigtigt argument for at beholde "Neonrør" og lysstofrør i hver deres artikler er at der er nok tekst til at de hver er store nok. Et andet argument er at de 2 typer ikke er ens.

--Glenn 25. jan 2006 kl. 18:29 (CET)

Det forslås at flytte "neonrør" til artikelnavnet "udladningsrør uden lysstof" - og så i artiklen gøre opmærksom på at i flæng bliver navnet neonrør også anvendt til udladningsrør uden lysstof, som indeholder argon, krypton, helium, xenon. --Glenn 28. jan 2006 kl. 09:18 (CET)

Lad os endelig beholde artiklen på det navn, som folk bruger. --Palnatoke 28. jan 2006 kl. 09:33 (CET)

neonrør/lysstofrør

Var lige inde og læse jeres omtale om neonrør, jeg har selv bukket dem i 15 år. Jeg synes det er morsomt at læse jeres diskussioner og vil følge dem!

Den store forskel er at lysstofrør er kun til belysning og købes nærmest i metermål, hvor "neonrør" er til reklamer, bukket manuelt og derfor unikke.

De fleste bukket "neonrør" der ikke er røde, er argonrør. Argon sammen med en pulver der bliver coated på indersiden af røret ved hjælp af en særlig binder (lim) kan lave alle farver. xenonrør og de andre gasser er meget sjældne i DK. men de vil stadig gå under betegnelsen "neonrør"

En sparepære er også et lille maskinelavet "neonrør" som er coated og fyldt med argon.

Til jeres oplysning er andelen af bukket ”neonrør” (reklamer osv.) Ca. 85 % argonrør og kun 15 % neonrør, dog er gassen vi bruger i DK. Til argonrør en blanding af argon og neon,(75 % neon 25 % argon)

Så hvis man fylder et ”argonrør” med den blandingsgas vi bruger og ikke bruger kviksølv vil røret blive et neonrør.

Spændingen der tilføres et rør for at få det til at lyse, er som tommelfinger regel 1000 volt pr. meter neonrør og lidt mindre for argonrør. Dog er forbruget af amp. lille, derfor sparepære.

Mvh. Ronnie

Tak for dine interessante oplysninger. Én af de ting jeg læser ud af dit indlæg, er at "neonrør" også kan have "lyspulver" coatet/limet på indersiden af røret uden at de derved bliver kaldt lysstofrør. Hvis skellet mellem de to begreber "neonrør" og "lysstofrør" mere går på om de anvendes til almindelige lamper til almindelig belysning eller til form-bøjede reklameskilte, end den går på om lyspulver (lysstof) anvendes eller ej, skulle dette måske afspejles tydeligere i begge artikler. /JeppeSN 12. feb 2006 kl. 18:07 (CET)

Hej Jeppe, Palnatoke og Ronnie

Her er et uddrag fra en:Geissler tube#Influence Citat: "...The Geisler Tube is the basis of the neon tube display sign and other lamps such as low and high pressure sodium vapor, mercury vapor, xenon flash, and modern automotive gas-discharge headlamps. Ultraviolet light produced by certain gases is used to excite phosphors in the fluorescent lamp and in variously colored advertising tubes (generically called "neon" signs)..."

Det formodes at meningen med Wikipedia er at forklare ting. Det var grunden til at det tidligere blev foreslået at flytte neonrør til udladningsrør uden lysstof for at lave utvetydige artikler. Neonrør kunne så laves om til en flertydig side med:

ægte neonrør

"Neon"-reklameskilte, "Neon"-skilte, "neon"-reklamerør (kan være udladningsrør uden lysstof (incl. ægte neonrør) og lysstofrør)

Under udladningsrør uden lysstof kunne følgende nævnes:

ægte neonrør

kryptonrør

argonrør

...

--Glenn 12. feb 2006 kl. 20:01 (CET)

Neonrør/lysstofrør

Hej Alle Et neonrør er et neonrør, med eller uden coatning. glasrørerne fås indfarvet i alle farver og kan derefter coates med vel omkring 50 forskelige farver pulver, kombineret med alle gasserne giver det næsten uendelige kombinationer. At sammenskrive neonrør med lysstofrør, ville være som at sammenskrive en trillebør med en bil. Jeg er sikker på et lysstofrør har mere tilfælles med en glødepærer, da der også i et lysstofrør er en lille tråd fra den ene elektrode til den anden. Mvh. neonglasrørsblæser (kræver et stort visitkort) Ronnie

Hej Palnatoke, Jeppesn og Ronnie

Efter at have læst mange websider igennem, ser det ud til at neonrør (oprindelig) (neonlys (oprindelig)) er rør med primært neongas som lysgiver. Men det bliver også anvendt generelt om lysrør afgivende forskellige farver. Derfor er termen neonrør, neonrør (flertydig) flertydig. Neonrør (Neonrør (reklame), neonlys og neonreklamer) er flere forskellige typer af udladningsrør; med eller uden lysstof; med eller uden pigment/filter. Hvis der er lysstof i, er det teknisk set (også) et lysstofrør, men gassens lysfarver skinner igennem og blander sig med lyset fra lysstoffet, der får energi fra UV-lys. (A CD spectrometer 11, 15abcd)

Men (hvide) lysstofrør får også sin grønne farve (546nm) fra kviksølvgassen - og andre farver via lysstof og UV-lys, så totalindtrykket er hvidligt. (A CD spectrometer 3, 9)

Her er flere kilder:

• Science & Technology at Scientific American.com: Ask the Experts: Physics: How do neon lights work? Citat: "...[fra under neonskiltet:]...GAS DISCHARGE TUBES emit different colors depending on the element contained inside. Neon signs are orange, like the word physics above...The photo (above) shows a gas discharge sign designed by Sam Sampere of Syracuse University. This sign incorporates a neon discharge tube (the orange word "Physics") and mercury discharge tubes (the blue word "Experience" and the outer frame). The sculpture at the bottom of the sign represents the electric and magnetic fields of light. The white and yellow sine waves in the sculpture are actually fluorescent lights..."
• September-October 2000: Origins of Neon Light Citat: "...Typical Neon Colors...Almost any desired color—from soft and subtle shades, to wild and electric psychedelic colors of the clubs and bars—can be created for a neon sign...Fluorescent powders may be painted and baked to the inside walls of the glass tubing and the source light is then converted into a multitude of shades, such as pink, turquoise, and green..."
• A Few Facts About Neon Citat: "... NEON- An inert gas found in the air you breathe. Neon is also synonymous with brilliantly colored signs and lighting...For Color there are pigments [virker som optisk filter] that can be incorporated into the glass or used to coat the outside of the glass. There are also phosphate coatings inside of the glass tube. They are in powder form and they give us a large range of color options... Q: If a neon sign in a store window is blue, does it really contain neon? Explain...A: The term neon is used broadly to describe lighted signs, as well as, it's the name of the gas used to achieve the red we see in red signs...There are traces of neon gas used in blue (argon filled tubes) and like colored "neon" signs, but the prevailing and dominant gas is argon which is used to achieve a dull bluish glow. Because argon filled tubes is so dull [,] mercury is needed to brighten argon filled tubes..."
• Signindustry.com: Neon and Fluorescents: A Circus of Similarities Citat: "...Both neon and fluorescent tubes use low pressure, inert gas fill. And in “blue tubes,” neon and fluorescents share phosphor coatings and mercury in their toot-up act..."

--Glenn 15. feb 2006 kl. 01:31 (CET)

Neonrør

Jeg Kan også prøve med endnu en forskel, et neonrør(bukket til eks. reklame)er et kold katoderør, det betyder i modsætning til et lysstofrør, at det ikke behøver en glimtænder til at varme røret op før det tænder. Alle kender nok det med, at et lysstofrør lige blinker inden det lyser konstant. Det sker ikke med "neonrør" fyldt med argon, derfor er det muligt med de mange kontroleret blinkene reklamer. Et neonrør flydt med neon tænder også med det samme, men faktisk bruger det vekselstrøm og slukker og tænder hele tiden, men så hurtigt at øjet eller hjernen ikke kan registrer det (50-100x i sekundet) Hvis nogen skulle være i tvivl "bukker jeg det gerne i neon" (jeg måtte bare)er jeg som fagidiot helt sikker på den store forskel.Ronnie 16. feb 2006 kl. 14:05 (CET)

Hej Ronnie; tak for din kommentar. Du må gerne underskrive dine indlæg her på diskussionssiden. Hvis du klikker på knappen med en signatur (som findes lige over den hvide tekstboks du skriver i), indsættes der en kode der giver klokkeslættet for dit indlæg. /JeppeSN 15. feb 2006 kl. 13:44 (CET)

---

Et spørgsmål, der ikke har noget med den standende debat at gøre. Jeg erindrer fra min barndom, at man også brugte natrium til belysning. Det gav så vidt jeg husker et meget kraftigt orangegult skær. Blandt andet kunne man se Forvaringsanstalten i Herstedvester på lang afstand på grund af natriumbelysningen. Er det min hukommelse, der driller her, eller lyuder det rigtigt? JKrons 15. feb 2006 kl. 12:35 (CET)

Man kan lave natriumlamper på mange måder, og du har utvivlsomt ret. Se også sv:Högtrycksnatrium (jeg tror ikke tilsvarende artikel findes på dansk). /JeppeSN 15. feb 2006 kl. 13:38 (CET)

Neon historie

Hej Alle Kunne det være interesant med lidt dansk historie, Første neonreklameskilt i Dk osv. Jeg har nogle rigtige "nørd" bøger og lidt viden. Jeg kommer gerne med et forslag til lidt dansk historie hvis "man" mener det er passende! --Ronnie 17. feb 2006 kl. 16:50 (CET)

Så vidt jeg ved har mange artikler et afsnit med titlen Historie. Så længe du ikke gengiver copyright'et materiale, kan jeg kun forestille mig det som en fordel med årstal, udvikling og måske de "historiske" ...neonbukkerier... - husk dog den hårfine grænse mellem viden og reklame. G®iffen 17. feb 2006 kl. 18:16 (CET)

Jeg reklamere ikke, der var ikke tænkt på mig, mine forældre eller firmaet jeg arbejder for dengang i 1925 de første neonrør blev sat op i DK. Jeg er ny her! Må jeg bare redigere/fylde på, på siden "neonrør" eller skal det lige godkendes først?--Ronnie 17. feb 2006 kl. 22:14 (CET)

Du fylder bare på alt det du har lyst til. :-) --Peter Andersen 17. feb 2006 kl. 22:39 (CET)

Det synes jeg også. --Glenn 18. feb 2006 kl. 08:04 (CET)

Det var heller ikke et angreb, det med reklamen. Det er bare noget jeg ofte skriver på forhånd fordi NOGEN spilder kræfter på at skrive mange detaljer om visse firmaer, med det kedelige resultat at artiklen slettes. Se evt på NPOV (Neutralt point of view), et emne der bringes frem jævnligt på Landsbybrønden. Man kan godt nævne at Lemvig Lysbukkeri var de første til at bukke lysrør i Lemvig, men ikke at de er de bedste til det, hvis du ser forskellen :-)

Bortset fra det, så er alle velkomne til at skrive alt det de ved om alting, uden at spørge nogen om tilladelse eller godkendelse.

G®iffen 18. feb 2006 kl. 18:22 (CET)

Ok tak for hjælpen og links til bestemmelser. Du har ret med reklamen og det var heller ikke taget som en fornærmelse. Jeg har skrevet lidt historie og lagt det ud, kommentar modtages gerne.--Ronnie 19. feb 2006 kl. 08:15 (CET)

Neonrør

Jeg vil gerne bidrage med lidt viden omkring emnet neonrør. Neonrør er en fælles betegnelse for glasrør fremstillet af glasblæsere.

Årsagen til at man kalder det for "neonrør" er helt naturligt, da det var luftarten neon der blev fyldt i et rør under vakuum, og bragt til at lyse i USA sidst i det 19 århundrede af en franskmand, ved navn Jean Cloude. Derfor blev disse rør i starten kaldt for "clouderør". Betegnelsen "neonrør" kom først mange år senere.

Betegnelsen "neonrør" har så holdt ved siden. Efterfølgende blev det klart at man også kunne bruge Argon (blå) og Helium (gul). Disse tre farver blev så brugt til at fremstille "neonrør" men kun i klare glasrør.

Pulverbelagte "neonrør" kom først rigtigt frem efter 1945. Neonrøret har siden udviklet sig til at omfatte alle andre farver. I dag er det sådan at man groft sagt kan sige at alle rør der ikke er røde (neon) er fyldt med argon, og HG (kviksølv). Neonrør (neongas) i den oprindelige forståelse kan både være klare, og med pulver. Neonrør fyldt med argon (argongas) kan være være klare, her lyser de så blå, og de kan være fyldt med pulver som så giver stort set alle andre farver.

Hvad er forskellen på "neonrør" og "argonrør".

Neon = (græsk for ny) Neongassen kan "bære" strømmen fra den ene elektrode til den anden.

Argon = (græsk for uvirksom) Argongassen kan ikke "bære" strømmen, den er jo uvirksom, så derfor skal der tilsættes lidt HG (kviksølv) for at lyset kan "nå" fra den ene elektrode til den anden.

Neon - Argon - Helium - Zenon - Krypton er alle inaktive stoffer, som ikke går i forbindelse med andre stoffer. De er farveløse i naturen, og de er ikke giftige.

Neonrør betegnes som et koldkatoderør,dvs en lyskilde uden glødetråd. Neonrør kan ikke lyse ved 230 V men skal tilføres en høj spænding via transformator, eller HF converter.

Lysstofrør betegnes som et varmkatoderør, dvs en lyskilde med glødetråd, og starter. Lysstofrør lyser ved 230 V via en spole.

Hvis man vil vide lidt mere om Neonskilte og Lysreklamer, så kan jeg anbefale "Lysene over København" af Anker Jesper Nielsen, og "Lyskunst i Danmark" af Helge Krarup.

Bjarne