Dmitrij Donskoj (panserkrydser)

Dmitrij Donskoj (russisk: Дмитрий Донской) er en tidligere russisk panserkrydser, der var i tjeneste i Den kejserlige russiske flåde fra 1885 til 1905. Skibet var den hidtil hurtigste af sin art og dermed en trussel for den engelske søfart. Dmitrij Donskoj blev ombygget i 1895 og fik blandt andet nye, hurtigtskydende kanoner, og rigning blev erstattet med lette master. Skibet var opkaldt efter Dmitrij Donskoj, Storfyrste af Moskva i det 14. århundrede.

  Dmitrij Donskoj
Klasse
Type Panserkrydser
Historie
Værft Nye Admiralitetsværft
Påbegyndt 1881
Søsat 1883
Taget i brug 1885
Skæbne Sænket af besætningen 29. maj 1905
Tekniske data
Deplacement 5.796 t
Længde 90,4 m
Bredde 15,9 m
Dybgang 7,9 m
Fremdrift Maskineri: 6 kedler, 7.000 HK, én skrue.
Sejl: Fuldrigget
Fart 16,5 knob
Rækkevidde (800 t kul)
Panser 152 mm compound (max),
51 mm dækspanser (max)
Besætning 571, 1895: 507
Artilleri 2 styk 20,3 cm/L30,
14 styk 15,2 cm/L28,
4 styk 87 mm
8 styk 37 mm revolverkanoner
1895:
6 styk 15,2 cm/L45,
10 styk 12,0 cm/L45,
6 styk 47 mm,
10 styk 37 mm
Torpedoer 5 styk 38 cm

Tjeneste redigér

Dmitrij Donskoj blev under den russisk-japanske krig i 1905 sendt med den tredje russiske stillehavseskadre fra Østersøen til Fjernøsten, hvor flådestyrken ankom i maj 1905 i et forsøg på at forstærke de russiske flådeenheder i området. Under slaget ved Tsushima overlevede skibet i første omgang, men blev om natten angrebet af japanske jagere, hvorefter kaptajnen gav ordre til at åbne søventilerne og sænke det.

 
Dmitrij Donskoj anløber Vladivostok 7. oktober 1897

Litteratur redigér

  • Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4

Koordinater: 37°30′N 130°57′Ø / 37.5°N 130.95°Ø / 37.5; 130.95