Dokumentfalsk

kriminel handling

Dokumentfalsk er en kriminel handling, hvor en person anvender et forfalsket og dermed uægte dokument. Dokumentfalsk er ulovligt ifølge Straffelovens §171 og straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. De fleste dokumentforbrydelser er beskrevet i Straffeloven kap. 19 og har det tilfælles, at der tilstræbes at forårsage en vildfarelse vedrørende rigtigheden eller ægtheden af dokumentet. Dermed er der ikke et krav om, at den tiltalte har haft en intention om at berige sig selv.

Overtrædelser af straffeloven
§ 110 e Afbrænding mv. af religiøse skrifter
§ 114 Terrorparagraffen
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 144 Bestikkelse
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 231 Grooming
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 235 Børneporno
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 268 Bagvaskelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter

Således står det i straffeloven:

§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

§ 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af særlig grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.

Dokumentfalsk indebærer typisk forfalskning af underskrift, ændring af dokumentets indhold, f.eks. tal, eller misbrug af en fuldmagt. Der kan også være tale om brug af forkert(e) navn(e) og falsk adresse. Ofte begås dokumentfalsk med hensigt om at opnå en økonomisk gevinst, f.eks. for at give indtryk af at en transaktion har fundet sted eller at en garanti eller tilladelse foreligger.