Du’a Khalil Aswad

Du’a Khalil Aswad (ca. 1989 eller 1990 – ca. 7. april 2007) var en 17-årig irakisk kurder af yezidi tro, der blev stenet til døde i et såkaldt æresdrab[1][2][3][4]. Det menes, at hun blev dræbt omkring den 7. april 2007, men hændelsen kom ikke for dagens lys, før at en video af steningen, tilsyneladende optaget på en mobiltelefon, dukkede op på internettet.

Du’a Khalil Aswad
Født 1990 Rediger på Wikidata
Irak Rediger på Wikidata
Død 7. april 2007 Rediger på Wikidata
Bashika, Irak Rediger på Wikidata
Dødsårsag Stening Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Motiv redigér

Efter sigende blev Aswad dræbt for, at have konverteret til islam og giftet sig med en irakisk sunni-muslimsk dreng. Det er omstridt, om ikke hun faktisk allerede forrinden var konverteret til islam, hvilket dog hendes kæreste benægtede. Andre kilder mener derimod, at hun blev dræbt for at have været borte fra sit hjem i en nat.

Ifølge en journalist der interviewede yezidi-kilder i området:

Efter Du'as død, blev der i de internationale medier i vidt omfang gentaget en påstand, som stamte fra en række ekstremistiske islamiske hjemmesider, om at hun blev dræbt fordi hun havde konverteret til Islam, men lokale kilder var dog ikke enige i denne påstand. Andre berettede, at hun var løbet bort med sin muslimske kæreste, og at de var blevet standset ved et checkpoint uden for Mosul; andre igen sagde, at hun blot havde snakket med drengen offentligt, hvilket var blevet set af hendes far og onkel, og i frygt for hendes families reaktion, søgte hun beskyttelse på politistationen. Hvad alle kilder dog er enige om, er at politiet herefter afleverede Du'a til varetægt hos en lokal yezidi-sheikh.

Asyl redigér

Nogle nyhedsbureauer rapporterede, at Aswad, der frygtede for sit liv, blev beskyttet af en yezidi stammeleder i Bashika, indtil at hendes familie overbeviste hende om, at hun var blevet tilgivet, og kunne trygt vende hjem. Andre rapporter mener, at hun blev i stedet var blevet givet asyl ved en lokal muslimske sheikh. Det vides ikke, om de samme familiemedlemmer, der overbeviste hende til at vende hjem, tillige var ansvarlige for hendes død.

Det fremgår ikke af videoklippet, om Aswaw blev overfaldet på vej hjem til sit hjem, eller om en folkemængde stormede hendes hjem og slæbte hende ud på gaden. Antallet af angribere blev skønt til at være omkring et hundrede.

Stening redigér

Mordet fandt sted i Bashika, en by i Ninawa provinsen, og blev filmet på mobiltelefoner. Optagelserne blev derefter lagt ud på internettet.

Aswad blev slæbt ud til byens hovedplads og derefter tilsyneladende afklædt ned til undertøjet. Angiveligt skulle dette symbolisere, at hun havde vist bragt skam over for sin familie og religion. Under steningen, som varede cirka 30 minutter, ses Aswad i videoen, at gøre forsøg på at sætte sig op og bede om hjælp, mens folkemængden håner hende og gentagne gange smider en stor stykke af sten eller beton på hendes hoved. En mand kan derefter høres udråbe "Dræb hende!" Til slut, som hun lå med ansigtet nedad, træder en uidentificeret mand frem og smider hvad der ligner en betonblok på bagsiden af hendes hoved.

Efter hendes død blev hendes lig bundet bag en bil og trukket gennem gaderne. Hun blev begravet med resterne af en hund, angiveligt for at vise, at hun var værdiløs. Senere blev hendes lig gravet op og sendt til et medicinsk institut i Mosul, for at få udført test for at vise om hun var jomfru. En obduktion viste, at hun var død som følge af kraniebrud og brækket ryg.

Reaktion og repressalier redigér

Det menes, Aswads mord udløste et gengældelsesangreb i Mosul, hvor 23 yezidis blev dræbt. Både hendes mord og gengældelsesangrebet blev fordømt af Amnesty International og af Kurdistan Regional Government, der opfordrede de føderale myndigheder til at efterforske sagen. Myndigheder i det nordlige Irak anholdt fire personer i forbindelse med drabet.

En protestdemonstration af Aswad's drab i Arbil tiltrak sig hundredvis af kurdere, der opfordrede til et stop for alle æresdrab.

Noter redigér