Mændenes EM-titel blev for femte gang i mesterskabets historie (og anden gang i træk) vundet af Norge, som med Thomas Ulsrud i spidsen besejrede Sverige med 7-6 i finalen. Bronzemedaljerne gik til Danmark' forsvarende EM-sølvvindere under ledelse af Rasmus Stjerne, som besejrede Tjekkiet i bronzekampen.
Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.
I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen, blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 16 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen. Både A- og B-turneringen blev spillet i arenaen Megasport i Moskva. C-turneringen, hvorfra de to bedste hold kvalificerede sig til B-EM, blev afholdt i Tårnby i Danmark.
Ud over EM-titlen spillede holdene om syv ledige pladser ved VM i 2012 i Basel. De seks bedst placerede hold ved A-EM, bortset fra Schweiz, der som værtsland er automatisk deltager, kvalificerede sig direkte til VM: Norge, Sverige, Danmark, Tjekkiet, Skotland og Tyskland. Nr. 7 ved A-EM (fraregnet Schweiz), dvs. Frankrig, vandt 2-0 i bedst af tre kampe mod vinderen af B-EM, Rusland, om den sidste VM-plads.
23 hold var tilmeldt B-EM, så de ni lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Tårnby, Danmark den 30. september – 5. oktober2011, hvor Polen og Litauen sikrede sig de sidste to pladser ved B-EM.
De 16 hold i B-EM var opdelt i to grupper med otte hold i hver. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og de to bedste hold fra hver gruppe gik videre til slutspillet, der afvikledes som et Page playoff. Vinderen og nr. 2 ved B-EM, Rusland og Ungarn, rykkede op i A-gruppen, og Rusland fik endvidere muligheden for at kvalificere sig til VM 2012 i en dyst i bedst af tre kampe mod A-EM's nr. 8, Frankrig, som russerne imidlertid tabte med 0-2 i kampe.
Nr. 3 til 14 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM. Holdene, der sluttede som nr. 15 og 16, måtte året efter spille C-EM som kvalifikation til B-EM.
Ved C-EM spillede ni hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 30. september – 6. oktober2011 i Tårnby Curling Club i Tårnby i Danmark. De ni deltagende hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedst placerede hold kvalificerede sig til B-EM, og spillede endvidere om C-EM-titlen i en finalekamp.
Turneringen blev vundet af Polen, som i finalen besejrede Litauen med 7-6. Dermed gik de to hold videre til B-EM senere på året.
De seks bedste hold fra A-EM (fraregnet Schweiz, der som VM-værtsland var automatisk deltager) kvalificerede sig direkte til VM 2012 i Basel. Den sidste europæiske VM-plads gik til vinderen af en dyst bedst af tre kampe mellem A-EM's nr. 7 (fraregnet Schweiz), dvs. Frankrig og vinderen af B-EM, Rusland. Frankrig vandt dysten med 2-0 i kampen og sikrede sig dermed den sidste europæiske VM-plads.
Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.
I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen, blev rykket ned i B-gruppen, mens de to bedste hold fra B-EM rykkede op i A-gruppen. Både A- og B-turneringen blev afviklet i arenaen Megasport i Moskva. C-turneringen, hvorfra de to bedste hold kvalificerede sig til B-EM, blev afholdt i Tårnby i Danmark i perioden 30. september – 6. oktober2011.
Der var tilmeldt 18 hold til B-EM, og derfor måtte de ti lavest rangerede hold spille kvalifikation (C-EM) om de sidste to ledige pladser ved B-EM. C-EM fandt sted i Tårnby, Danmark i perioden 30. september – 6. oktober2011, hvor Polen og Slovakiet sikrede sig de to B-EM-pladser.
De 10 hold i B-EM spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de fire bedste hold gik videre til slutspillet, der afvikles som et Page playoff. Vinderen og nr. 2 ved B-EM, Ungarn og Finland, rykkede op i A-gruppen, og Ungarn fik endvidere muligheden for at kvalificere sig til VM 2012 i en dyst i bedst af tre kampe mod A-EM's nr. 8, Tjekkiet, som tjekkerne imidlertid vandt med 2-0 i kampe.
Nr. 3 til 8 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM, mens holdene, der sluttede som nr. 9 og 10, blev rykket ned i C-EM, hvorfra de dog fik muligheden for at kvalificere sig til det efterfølgende B-EM.
Ved C-EM spillede ti hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 30. september – 6. oktober2011 i Tårnby Curling Club i Tårnby i Danmark. De ti deltagende hold var opdelt i to grupper med fem hold, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedst placerede hold kvalificerede sig til B-EM, og spillede endvidere om C-EM-titlen i en finalekamp.
Turneringen blev vundet af Polen, som i finalen besejrede Slovakiet med 8-4. Dermed gik de to hold videre til B-EM senere på året.
De syv bedste hold fra A-EM kvalificerede sig direkte til VM 2012. Den sidste europæiske VM-plads gik til vinderen af en dyst bedst af tre kampe mellem A-EM's nr. 8, Tjekkiet, og vinderen af B-EM, Ungarn. Denne dyst blev vundet af Tjekkiet med 2-0 i kampe, og dermed sikre tjekkerne sig den sidste europæiske VM-plads.