Mændenes EM-titel blev for 15. gang i mesterskabets historie – og for tredje gang i løbet af de sidste fire mesterskaber – vundet af Skotland, som med Bruce Mouat i spidsen vandt finalen med 5-4 over Schweiz med skipper Yannick Schwaller, som dermed vandt EM-medaljer for syvende gang på de seneste ni mesterskaber. Det var tredje EM-titel for Mouats hold.[1]Bronzemedaljerne gik for andet år i træk til Italien, som anført af Joël Retornaz besejrede værtslandet Sverige med Oskar Eriksson som skipper i bronzekampen med 10-7.[2]Danmark blev repræsenteret af Mikkel Krauses hold, som endte på tiendepladsen efter ni nederlag, og som dermed rykkede ned i B-EM.
EM-turneringerne fungerede endvidere som VM-kvalifikation for både mænd og kvinder, og de otte bedste hold i begge turneringer kvalificerede sig til det efterfølgende VM. Mændenes otte VM-pladser gik derfor til Skotland, Schweiz, Italien, Sverige, Norge, Tyrkiet, Tjekkiet og Tyskland, som alle sikrede sig en plads ved VM i 2023 i Ottawa, Canada. Det var første gang nogensinde, at Tyrkiet kvalificerede sig til VM i curling for mænd.
C-EM blev spillet i Kaunas, Litauen i perioden 30. april – 5. maj2022, hvor der for både mænd og kvinder blev spillet om to ledige pladser ved B-EM. Mændenes to pladser blev besat af Irland og Ukraine, mens kvindernes to pladser ved B-EM blev vundet af Belgien og Spanien.[6]
Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.
I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 16 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen.
A-EM havde deltagelse af 10 hold – de otte bedste hold fra A-EM 2021 og de to bedste hold fra B-EM 2021, bortset fra at Rusland var blevet udelukket fra mesterskabet på grund af landets invasion af Ukraine tidligere på året og erstattet med Spanien, der var blevet nr. 3 ved B-EM 2021.[5] Holdene spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødte hinanden i den anden semifinale.
B-EM havde deltagelse af 16 hold, men 23 hold var tilmeldt mesterskabet, så de ni lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Kaunas, Litauen i perioden 30. april – 5. maj2022, hvor Irland og Ukraine sikrede sig de sidste to pladser ved B-EM. Efter at Rusland var blevet udelukket fra mesterskabet på grund af landets invasion af Ukraine tidligere på året, og Spanien dermed ekstraordinært var blevet rykket op i A-gruppen, og Hviderusland var blevet udelukket fra B-gruppen, fik nr. 3 og 4 ved C-EM, Portugal og Litauen, også en plads i B-EM.[5].
De 16 hold var opdelt i to grupper med otte hold i hver. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og de tre bedste hold fra hver gruppe gik videre til slutspillet, hvor de to gruppevindere var direkte kvalificeret til semifinalerne, mens toerne og treerne spillede om de sidste to semifinalepladser. De to hold, der sluttede på syvende- eller ottendepladsen i grupperne, spillede videre om placeringerne 13-16 i B-gruppen.
Vinderen og nr. 2 ved B-EM, Holland og Finland, rykkede op i A-gruppen. Nr. 3 til 14 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM, mens holdene, der sluttede som nr. 15 og 16, Ukraine og Slovenien, året efter måtte spille C-EM som kvalifikation til B-EM.
De fire hold, der sluttede på syvende- eller ottendepladsen i de to grupper, spillede om 13.- til 16.-pladsen, og dermed om at undgå de to nedrykningspladser til C-EM 2023. De to syvere og de to ottere mødtes i hver deres playoff-kamp, hvor vinderne i kampen mellem syverne endte på en samlet 13.-plads, mens taberen i kampen mellem de to ottere måtte tage til takke med 16.-pladsen. Til sidst spillede taberen i kampen mellem syverne og vinderen af kampen mellem otterne en afgørende kamp om 14.- og 15.-pladsen.
Ved C-EM spillede ni hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 30. april - 5. maj2022 i Kaunas, Litauen. Turneringen blev vundet af Irland, der sammen med Ukraine gik videre til B-EM senere på året.
Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.
I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 10 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen.
Ud over EM-titlen spillede holdene om syv ledige pladser ved VM i 2023 i Sandviken, Sverige, hvortil værtslandet var automatisk kvalificeret. De syv bedst placerede hold (fraregnet Sverige) ved A-EM kvalificerede sig direkte til VM.
A-EM havde deltagelse af 10 hold – de otte bedste hold fra A-EM 2021 og de to bedste hold fra B-EM 2021, bortset fra at Rusland var blevet udelukket fra mesterskabet på grund af landets invasion af Ukraine tidligere på året og erstattet med Ungarn, der var blevet nr. 3 ved B-EM 2021.[5]. Holdene spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.
Slutspillet har deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne møder grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødes i den anden semifinale.
B-EM havde deltagelse af 10 hold, men 16 hold var tilmeldt mesterskabet, så de otte lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Kaunas, Litauen i perioden 30. april – 5. maj2022, hvor Belgien og Spanien sikrede sig de sidste to ledige pladser ved B-EM. Efter at Rusland var blevet udelukket fra mesterskabet på grund af landets invasion af Ukraine tidligere på året, og Ungarn dermed ekstraordinært var blevet rykket op i A-gruppen, fik nr. 3 ved C-EM, Finland, også en plads i B-EM.[5].
De 10 hold i B-EM spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de fire bedste hold gik videre til slutspillet. Vinderen og nr. 2 ved B-EM rykker op i A-gruppen. Nr. 3 til 8 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM, mens holdene, der sluttede som nr. 9 og 10, året efter måtte spille C-EM som kvalifikation til B-EM.
Ved C-EM spillede otte hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 30. april - 5. maj2022 i Kaunas, Litauen. Turneringen blev vundet af Belgien, der sammen med Spanien gik videre til B-EM senere på året.