Edgar Froese

tysk komponist

Edgar Wilmar Froese (født 6. juni 1944, død 20. januar 2015[1]) var en tysk kunstner og elektronisk musikpioner, som er bedst kendt for at være grundlægger af den elektroniske musikgruppe Tangerine Dream.

Edgar Froese
Edgar Froese med Tangerine Dream under en koncert i 2007 i Eberwald.
Personlig information
Født 6. juni 1944 Rediger på Wikidata
Tilsit, Østpreussen
Død 20. januar 2015 (70 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Dødsårsag Lungeemboli Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Tangerine Dream Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmmusikkomponist, komponist, sangskriver Rediger på Wikidata
Arbejdssted Berlin Rediger på Wikidata
Genre Elektronisk musik Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Edgar Froeses hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Froese blev født i Tilsit, Østpreussen (i dag i Kaliningrad-provinsen, Rusland) under anden verdenskrig. Han tog klaverundervisning som 12-årig og begyndte at spille guitar som 15-årig. Efter tidligt at have udvist sans for kunst blev Froese optaget på kunstakademiet i Vestberlin for at studere maleri og skulptur.

I 1965 dannede han et band kaldet The Ones, som spillede rock- og R&B-standarder. Da de spillede i Spanien, blev de inviteret til at optræde på Salvador Dalís villa i Cadaqués. Dette indflydelsesrige møde med Dali inspirerede ham til at forfølge mere eksperimenterende retninger med sin musik.

The Ones blev opløst i 1967 efter kun at have udgivet en enkelt plade ("Lady Greengrass"/"Love of Mine").

Efter hjemkomsten til Berlin begyndte Froese at rekruttere musikere til sit "fri-rock band", der skulle blive til Tangerine Dream. Især i 1970'erne og 1980'erne var gruppen pioner og nyskaber inden for den elektroniske pop- og rockscene. Gruppen er trods adskillige udskiftninger stadig aktiv, og Edgar Froese var helt frem til sin død den store drivkraft.

Edgar Froese var erklæret ikke-ryger, ikke stofmisbruger og vegetar.

Referencer redigér

  1. ^ "R.I.P. Tangerine Dream's Edgar Froese". exclaim.ca. 23. januar 2015. Arkiveret fra originalen 21. november 2015. Hentet 23. januar 2015.

Eksterne henvisninger redigér